Samarbejde med sociale foreninger skaber bedre integration

Budskabet var klart, da integrationsrådet i Hjørring Kommune holdt temaaften:

Idræt i en forening giver en bedre integration.

Både fordi du bliver udsat for dansk sprog, og fordi foreningslivet er så stor en del af dansk kultur.

Rabah Ahmad Almossa, der deltog som foredragsholder og har boet i Danmark i to år, er ikke i tvivl.

”Jeg har lært sproget gennem idræt. Jeg har mødt mange mennesker gennem volleyball, og har lært om dansk adfærd og kultur gennem idrætten,” siger han.

Til temaaftenen var alle foreninger opfordret til at møde op, sociale såvel som idrætsforeninger, med det mål at inspirere hinanden til at fremme integrationen for flygtninge i kommunen.

Sproget er den største barriere

Udover at inspirere hinanden, blev der også sat ord på udfordringer.

”Vi kunne virkelig godt bruge noget sproghjælp. For eksempel til indmeldelsesblanketter eller Conventus (medlemssystem, red.), der kan være svært at forstå, når man ikke taler dansk,” siger Ea Løth, formand for Lundergård Idræts- og Ungdomsforening.

Selvom de fleste foreninger har en politik om, at alle er velkomne, kan det være svært at være åben, når man ikke kan gøre sig forståelig.

”Jeg står tit overfor børn, der ikke så godt forstår, hvad jeg siger. Det gør, at sproget bliver den største barriere,” siger Ea Løth.

Hun ønsker derfor, at kommunikationen til flygtninge er klar, når de gerne vil deltage i foreningens aktiviteter. 

Samarbejde er nøglen

Et bud på en løsning er pilotprojektet Netværksforeninger. Et samarbejde mellem DGI Nordjylland og to nordjyske kommuner, som handler om, at foreninger skal samarbejde med andre foreninger på tværs af kompetencer.

For eksempel kan en idrætsforening arbejde sammen med en social forening, fordi de kan noget forskelligt. Idrætsforeningen kan byde på fællesskab og fysisk aktivitet, mens den sociale forening kan oplyse flygtningene om, hvad det vil sige at være i en forening.

”Bare det at komme op til fodboldbanen kan være en udfordring, så der skal være nogen, der kan tage vedkommende i hånden og tage ham eller hende med til idræt,” siger Mikkel Risager, foreningskonsulent i Vesthimmerlands Kommune og DGI Nordjylland.

Det kan også være en fordel at alliere sig med folk fra asylcentre, som kan sproget, når de skal have nogen ud i idrætsforeningerne. Netop fordi sproget kan være en barriere.

Masser af plads til flygtninge

I mange foreninger er viljen til at hjælpe stor. I Lundergård Idræts- og Ungdomsforening er der plads til flere medlemmer, især asylansøgere og flygtninge.

”Vi har ikke rigtig nogle voksne flygtninge eller asylansøgere med i for eksempel gymnastikafdelingen, og der vil vi rigtig gerne have fat i forældrene,” siger Ea Løth, formand for foreningen.

Samme budskab lyder fra Løkken.

”Vi vil rigtig gerne hjælpe så meget, vi kan. Vi har ikke erfaring med flygtninge eller asylansøgere i forvejen, men vi er åbne overfor hvad som helst,” siger Bjarke Østerled Andersen, formand for Løkken og Omegns Skyttekreds.