Flinkhed smører forenings-motoren

Det er en fælles opgave at få nye til at føle sig godt tilpas i foreningen, siger Lars AP fra bevægelsen Fucking Flink. Vi skal turde tage kontakt til nye, hvis foreningen skal overleve.

Vi brug for, at der er nogen, som griber ud efter os og inddrager os, når vi er nye i foreningen, så vi føler os set, siger Lars AP Foto: Tim Kildeborg Jensen

Lars AP er grundlægger af bevægelsen Fucking Flink, som arbejder med at skabe kulturforandring og starte positive bevægelser. Og der er brug for en kulturændring, hvis vi skal blive bedre til at tage imod nye – også i foreningen.

Læs også: Dyrk den gode velkomst

"Man kommer let til at føle sig som en idiot, når man er ny. Man ved jo ingenting! Og det er ikke en fed følelse. Det er værtens fornemmeste rolle at sørge for, at den nye ikke føler sig forkert på den og som en idiot," siger Lars AP.

Én af årsagerne til, at det kan være svært at være ny i en forening er, at vi har en såkaldt negativ høflighedskultur i Danmark. Den er der ikke noget galt med. Den skaber bare nogle udfordringer for os i visse situationer:

"Vores høflighedskultur bygger i høj grad på hensyntagen til andre mennesker. Vi giver folk plads og rum til at finde sig selv, hvis vi eksempelvis ser, at en person er ny i en forsamling," forklarer Lars AP.

Vi trækker os i høflighed, fordi vi ikke vil overtræde hans grænser og intimsfære

Lars AP, grundlægger af Fucking Flink

Tag initiativ

I USA, hvor den positive høflighedskultur er særligt fremherskende, er man derimod meget opsøgende og inkluderende over for andre, lige meget om man kender dem eller ej. 

"Det kunne vi i nogle tilfælde godt lære noget af. For i situationer, hvor vi er nye, har vi brug for, at der er nogen, som griber ud efter os og inddrager os. Men for os danskere kan det næsten føles som om, at vi skal slå knuder på os selv for at overskride den grænse," siger Lars AP.

Danskerne er mindst lige så hjælpsomme og høflige, som andre kulturer. Vi viser det bare mere direkte over for venner, familie og naboer – dem, vi kender godt.

3+1=0

En dårlig modtagelse kan vise sig som mangel på vejvisning og interesse. Lars AP foreslår derfor, at man husker at vise interesse for den nye og ikke kun informerer og taler om foreningen.

Læs også: Sådan tager du godt imod nye medlemmer

Det hele starter og slutter i virkeligheden ved begyndelsen: De første indtryk er afgørende for, om den nye vender tilbage:

"Man siger groft sagt, at der skal tre positive indtryk til for at opveje ét negativt indtryk. Og så ender man altså kun i nul – ikke der, hvor vedkommende er overvældet af positive oplevelser. Så det kræver en indsats at gøre et godt indtryk," siger Lars AP.

Starter træningen med en låst dør, et omklædningsrum uden flere pladser eller trænerens skideballe fra sidste kamp? Så skal der skrues gevaldigt op for charmen, hvis den nye spiller skal gå hjem med en positiv oplevelse.

Vi kan ikke nøjes med et indforstået nik, når der møder nye op

Lars AP, grundlægger af Fucking Flink

Flinkhed er olien

Medlemmerne er foreningens eksistensgrundlag. Så hvis foreningerne ikke bliver bedre til at invitere nye ind i klubben, går de til, ifølge Lars AP:

"Jeg forstår godt, at andre kulturer er misundelige på vores foreningsliv. Men hvis det skal forblive så godt og unikt, så skal vi åbne os. Og midlet til det er flinkhed. Flinkhed er olien, der smører foreningsmotoren," siger Lars AP og uddyber:

"Den negative høflighedskultur er typisk for kulturer, hvor man kender hinanden godt. Men man kan ikke nøjes med et indforstået nik, når der møder nye op i en forening. Her skal man gøre en indsats, interagere og spørge ind."

LYT dig klogere

Hør Lars AP fortælle, hvorfor vi danskere har så svært ved at åbne vores fællesskaber op for nye i podcasten Inkludér nye grupper i din forening.