DM kan blive en tur i den positive spiral

Foreningsudvikling virker - også på sigt. Det viser en undersøgelse med den knastørre titel ”Undersøgelse af foreningsudvikling med ’DM i foreningsudvikling som case.’” I undersøgelsen siger fire ud af fem foreninger, at de arbejder aktivt med udvikling fire år efter, at deres forening var med i DM. 

Set’up skaber effekten

Undersøgelsen er udarbejdet af adjunkt Karsten Elmose-Østerlund og studentermedhjælper Christian Røj Jørgensen, begge fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Begge har vanskeligt ved at pege på én ting, som giver den varige effekt.

”Vi tror, at det er hele set up’et i DM i Foreningsudvikling, der skaber effekten,” siger Karsten Elmose-Østerlund.

For den enkelte forening er DM en proces, der foregår hjemme i foreningen. Foreningens DM-gruppe bestemmer selv ambitioner, mål og aktiviteter og får hjælp fra DGI’s konsulenter til at komme i mål. 

Lukket form – åbent indhold

”DM-grupperne er ikke på kursus, men arbejder med deres egen praksis. Det rummer elementer af problembaseret læring,” siger Karsten Elmose-Østerlund og understreger:

”Det er selve metoden, som gør, at foreningerne vedbliver med at udvikle sig.”

Karten Elmose- Østerlund karakteriserer metoden som lukket på form, men åben på indhold.

”DGI’s konsulent præsenterer foreningen for en masse idéer, men de skal selv bearbejde dem. Det betyder, at DGI nu giver mening, fordi man selv kan bestemme.”

Det kræver selvfølgelig, at konsulenten formår at sætte sig i foreningens sted og være åben for, hvad der giver mening i den enkelte forening.

Fire kendetegn for foreninger i udvikling

I undersøgelsen identificerer forskerne fire kendetegn, som karakteriserer foreninger i udvikling. Det er:

1. Involverende og udadrettet kommunikation
2. Fælles retning
3. Mod
4. Strategisk og proaktiv tilgang

Tilsyneladende er DM i foreningsudvikling en god anledning til at arbejde med udvikling.

”Det bliver legitimt at sige, at nu vil vi udvikling. Det er i orden at spørge, hvor vil vi være om to, fem eller ti år i modsætning til de korte målsætninger. Mange tør gøre noget særligt, og det samler folk at sætte en fælles retning,” siger Karsten Elmose-Østerlund.

Dertil kommer, at vellykket kommunikation er med til at sikre en høj grad af involvering, for når DM-foreninger målrettet lytter til og kommunikerer internt med medlemmer, trænere, hjælpere i foreningen og udadtil med borgere, skoler og institutioner i lokalsamfundet, får flere lyst til at være med.

Lysten til udvikling

Hvor kommer lysten til udvikling fra? En formand for en af foreningerne i undersøgelsen svarer:

”Jeg tror, at den kommer af de små succeser – altså vi kommer i gang med det, og så er det lykkedes.”

Succesoplevelser er vigtige, for de starter en cyklisk proces, eller en positiv spiral, hvor succesoplevelser giver mod på at søge mere succes. Så når foreninger går i gang med foreningsudvikling, oplever de en stigende lyst til at fortsætte. Forskerne bruger udtrykket ”foreningsudvikling driver foreningsudvikling”.

Hop ud i det

"Jeg synes, der bare er et råd, og det er: ’Se at komme i gang’. Ja, det er faktisk det første, og … også er det sværeste, fordi vi også var svære at skubbe i gang dengang," siger en leder i undersøgelsen.

Men hvad gør man i en forening, som står i stampe, og hvor dynamikken er forduftet?

”De fleste siger, at der skal være en anledning til at sætte udvikling på dagsordenen,” siger Karsten Elmose-Østerlund. Det behøver ikke at være DM. Det kan også være ydre omstændigheder, for eksempel fraflytning eller en skolelukning.

Undgå at drukne i drift

Har man anledningen, skal man sætte tid og kræfter af, så processen ikke drukner i drift, understreger Karsten Elmose Østerlund.

”Især i starten kan man ikke prioritere kræfter nok, hvis man vil frigive ressourcer til at skabe en sjovere forening,” siger han.

Men det er ikke nødvendigvis alle, der trives med forandringerne. Hos nogle foreninger betyder de nye initiativer, at nogle vælger at trække sig.

”Det kan godt være, at man kommer til at træde nogen over tæerne,” siger Karsten Elmose-Østerlund.

Mellem overskud og møje

Processen kan også give energi:

”Jeg synes det betyder mere positiv energi. Fordi det var sådan lidt op ad bakke hver gang, og man [sukker] nu skal ’sur-stråle et’ og’ sur-stråle to’ lige til igen. Altså jeg synes det har givet mere energi til os, der er tilbage.” síger et bestyrelsesmedlem i undersøgelsen og næstformanden i samme forening følger op:

”Vi er også mere effektive.”

Foreningernes oplevelse af foreningsudvikling kan ses som en vekselvirkning mellem overskud og møje. Hvis foreningerne overkommer møjen, oplever de en øget lyst til at udvikle og forandre.

Foreningsudvikling er en holdopgave

Gang på gang vender forskerne tilbage til betydningen af at være sammen om udviklingen. Jo bedre foreningen er i stand til at involvere og samarbejde på tværs af foreningens medlemmer og frivillige, jo bedre bliver processen. De færreste involverer mange fra starten.

"I starten er udviklingen typisk drevet af få mennesker, som siger nu vil vi udvikling. De udgør en kernegruppe, som man er nødt til at have," forklarer Karsten Elmose- Østerlund.

Med borgerundersøgelser eller klar kommunikation bliver det nemmere at få flere med på udviklingsholdet i næste runde.