Et perfekt match: Foreninger vil have flere frivillige og seniorerne står på spring
50 superseniorer, der mødes to gange i ugen og spiller tennis. Det lyder som en simpel opskrift på et fællesskab, men i Harlev tilføjes en ekstra ingrediens, som holder gang i foreningen: 25 frivillige der holder baner, gør rent og brygger kaffe.
”Jeg er spændt på, om Jørgen har kage med. Jørgen bliver 92 i morgen, så vil han give kage i dag, men han siger selv, at han har så svært ved at huske. Jeg kunne prøve at ringe til ham og høre, om han skal have hjælp til noget?” Karen Tanggaards ord bliver dog ved snakken, og Jørgen Andersens hukommelse får en ekstra chance.
I Tennisafdelingen HIK i Harlev, vest for Aarhus, mødes en stor gruppe tennisspillende pensionister mellem 67 og 99 år tirsdag og torsdag på et hold, de kalder superseniorerne. Klokken otte til ti står den på tennistræning for de godt 40 aktive medlemmer, og derefter venter det endnu vigtigere element: kaffe. Her kommer yderligere otte passive medlemmer, som af den ene eller anden grund har smidt tennisketcheren, men stadig gerne vil det sociale. For eksempel Jørgen Andersen på næsten 92.
De 48 superseniorer står for halvdelen af klubbens medlemmer. Derudover er 25 af superseniorer også frivillige i klubben og sørger for, at både baner og klubhus står fuldstændig skarpt. Det er altså i bogstaveligste forstand superseniorerne, der holder liv i klub, medlemsantal og de fysiske rammer.
Ingen klub uden frivillige superseniorer
”Nu ringer jeg simpelthen til Jørgen for at høre, om han kommer.”
Klokken nærmer sig ti og dermed kaffetid, så Karen Tanggaard finder mobilen frem og ringer til Jørgen, men den går på telefonsvarer. 74-årige Karen Tanggaard står for mange frivillige opgaver i foreningen, men det skyldes bestemt ikke, at hun ikke har andet at se til. Udover at stå for kontakten til alle seniorerne og være medlem af bestyrelsen, spiller Karen også golf, padel, bridge og krolf. Men der er heldigvis også andre end Karen til at tage en tørn for klubben.
”Hvis du tager Arne her, så er han en af dem, der sørger for at holde styr på tingene her. Hvis der nu er udsigt til regnvejr, så cykler han her op klokken syv om morgenen for at se til banerne. Så ringer han til mig, og så sender jeg besked rundt, at nu er det regnvejr, og derfor kan vi ikke spille.”
Det er rart at komme herned og kende nogle mennesker. Det er selvfølgelig sjovt at spille tennis, men den der snak over kaffen bagefter, dén giver meget.
Arne Nielsen, udøver og frivillig i Harlev Tennis
Både Karen Tanggaard og Arne Nielsen har haft lederjobs, inden de gik på pension – derfor kommer det naturligt, at de gerne tager taktstokken i deres frivillige arbejde. En tredje frivillig er Connie Kristensen, som styrer rengøringen af klubhuset. Hun laver en liste, hvor alle frivillige to og to har ansvaret for rengøringen i klubhuset i en uge ad gangen. Derudover er der 12 frivillige, der står for at passe banerne hele året. Og Bodil Andersen er ifølge Karen Tanggaard ”én af de seje,” for hun sørger for at slå græsset.
Som betaling for det hårde slid, får de frivillige lov til at komme gratis til efterårsfesten, som alle, både aktive, passive og også partnere, deltager i. Hvad laver man til en efterårsfest med superseniorerne?
”Spiser og drikker! Nårh ja, og synger. Sidste år var vores 98-årige Lester en rigtig charmeur, og dansegulvet var fyldt. Det bliver det vel igen i år!” siger Karen Tanggaard.
Brød i emnefeltet
Klokken er fem i ti, og endelig ankommer Jørgen med kage og et ekstra år på bagen.
Seniorerne skiftes til at give brød eller kage til kaffen, hver gang de kan finde på en årsag. Karen Tanggaard sender altid en mail rundt til både passive og aktive medlemmer, så de ved, hvornår der serveres brød. I både denne og næste uge er der noget at fejre både tirsdag og torsdag.
Karen Tanggaard er frivillig, fordi det er rart at mærke, at de står sammen om tingene – og fordi det er dejligt at gøre en forskel for andre. For Arne Nielsen på 84 er det også en vigtig del af hverdagen at være frivillig:
”Det er rart at komme herned og kende nogle mennesker. Det er selvfølgelig sjovt at spille tennis, men den der snak over kaffen bagefter, dén giver meget. Men der er ingen, der ikke spiller for at vinde - vi giver ikke ved dørene.” På den måde holder alle medlemmerne ensomheden for døren og fællesskabet i top.
Her kærer man sig
Klokken har passeret ti, og det betyder to ting: at tennisdelen er slut, og at kaffedelen begynder. Af den grund har de passive medlemmer indfundet sig ved det lille hyggelige sommerhuslignende klubhus. Ernst på 99 er alderspræsident. Hans søn har hentet ham på plejehjem, så han med rollator kan deltage i de gode snakke over kaffen.
”Vi kærer os meget om hinanden. Hvis der er nogen, der for eksempel i længere tid ikke er mødt op, og vi ikke rigtig ved hvorfor, så kontakter vi dem. Og hvis der er nogen, der er syge og dårlige, så får de besøg af Arne. Så kommer han med et par flasker vin til dem og hører, hvordan det går,” siger Karen Tanggaard.
Sammenholdet er tydeligt i Harlev. Seniorerne holder hinanden fysisk i gang med både tennis- og kaffeaftaler, men de holder også hinanden i gang mentalt ved at være der for hinanden, have gode snakke, huske tilbage og nyde nuet.
Efter kagen synger superseniorerne for Jørgen: ”I dag er det Jørgens fødselsdag, hurra, hurra, hurra. Vi håber du en gave får, at leve godt i mange år, med dejlig mad og gerne et glas rødvin til.”
Pension er en risikofaktor
Ziggi Santini er forsker i mental sundhedsfremme og social epidemiologi. Han siger, at det handler om at finde indhold og værdi, som kan erstatte jobbet, hvis pensionisttilværelsen skal blive din anden ungdom.
”Selve det at gå på pension er i sig selv en risikofaktor for depression og ensomhed. Især mænd har svært ved at gå på pension, fordi de i højere grad finder identitet i deres arbejde. For at undgå at blive ensom, er man derfor nødt til at etablere nye relationer – og det kan være rigtig svært.”
Ifølge Ziggi Santini kræver det tre ting, før en ny relation kan opstå: mulighed, fælles interesse og kemi. Ved at bevæge dig ned i et fysisk fællesskab, får du mulighed for at møde nogle med samme interesser eller værdier som dig. Og så handler det ”bare” om at finde nogle, man har kemi med.
Derudover kan man styrke sin egen mentale sundhed ved at lægge sin energi dér, hvor man finder meningsfuldhed – og det kan jo for eksempel være som frivillig i en forening.
