Der må være en bagatelgrænse

Bankernes gebyrer og hvidvasklovens krav til bankerne om at indhente dokumentation fra selv helt små foreninger får frivillige ildsjæle til at brænde ud, sætter foreningsaktiviteter på pause og er i sidste ende til skade for folkesundheden.

Det siger tre foreningsledere, der alle er tilfredse med deres bankforbindelse, men ikke med de krav og gebyrer, de bliver mødt med. Her fortæller de om hvidvasklovens konsekvenser for deres frivillige arbejde.

Bagatelgrænse ved 100.000 kr. i årsomsætning

”Hvis man ønsker at jeg stadig skal udføre frivilligt arbejde, må der ændres på nogle regler,” siger Mogens Nielsen, formand i Sdr. Nærå Skytteforening, som har 34 medlemmer og en omsætning på under 30.000 kroner om året.

Sdr. Nærå Skytteforening bliver som alle andre foreninger mødt med krav om at betale gebyrer til banken, levere dokumentation for hvem, der er med i bestyrelsen, indsende generalforsamlingsreferater m.v. som følge af hvidvaskloven.

”Vi er mange foreninger med en meget begrænset omsætning, og vi vil ikke blive ved med at finde os i, at der ikke findes en bagatelgrænse,” siger Mogens Nielsen, og han undrer sig over, at foreningens bank ikke blot vil se regnskab, men også budgetoplysninger. Det sidste er, som Mogens Nielsen påpeger, vanskeligt i en tid med periodisk nedlukning af aktiviteterne.

Mogens Nielsen foreslår, at en årsomsætning på 100.000 kroner kunne være en rimelig bagatelgrænse for opkrævning af gebyrer og indhentning af dokumentation i en forening.

”I en lille forening som vores, kan banken hurtigt kigge ned over kontobevægelserne og se, om der er noget usædvanligt,” siger Mogens Nielsen, der i øvrigt er pensioneret bankmand fra 2003, en tid, hvor banken kendte kunderne, fordi de kom i banken.

Dokumentationskrav sætter skifte på pause

Bankerne skal fortsat kende deres kunder. Det siger reglerne i hvidvaskloven, men i dag er det ikke længere tilstrækkeligt, at kunderne blot kommer i banken.

Kravet om at levere legitimation gælder ikke bare de personer, der ifølge vedtægterne tegner foreningen, men hele bestyrelsen.

Det har de oplevet i Kolding Roklub, hvor Ejgild Larsen er kasserer. I dag cirka et år efter at roklubben valgte ny formand, står den tidligere formand stadig registreret som formand hos Middelfart Sparekasse. Det frustrerer Ejgild Larsen, som ellers er tilfreds med sparekassen.

”De ville også have information om alle i bestyrelsen,” fortæller kassereren.

Så Ejgild Larsen gav dem et opslag fra klubhuset med navne og fotos på bestyrelsesmedlemmerne. Men en flink bankdame fortalte ham, at reglerne nu om dage kræver sundhedskort eller pas fra hver af bestyrelsesmedlemmerne.

En lus mellem to negle

Ejgild Larsen søgte mere viden og googlede sig til frem til artikler, der beskrev, at bankens krav var skudt over mål.

”Jeg mener, at det var Finanstilsynet, der oplyste, at en bank kan moderere sine krav,” siger Ejgild Larsen, og DGI's advokat Steen F. Andersen bekræfter, at det er en mulighed (se boks).

Blandt de syv i roklubbens bestyrelse, var et par medlemmer, som ikke ville udlevere dokumentation.  

”Det er jo personlig, tophemmelig dokumentation, som man ikke skal sende pr mail, fortæller Ejgild Larsen.

Derfor fik han indvendinger som for eksempel: ”Jeg reparerer både og har ingen kontakt med penge. Hvorfor skal banken have ID fra mig?”

”Jeg kan ikke blive ved med at gå til bestyrelsen, når der ikke er mening bag kravene. Ved udskiftning i bestyrelsen skal jeg på den igen, og jeg føler mig som en lus mellem to negle,” siger Ejgild Larsen og han håber, at banken vil reducere dokumentationskravene.

"Jeg vil gerne bruge tid på at være frivillig, men jeg gider ikke spilde min tid." 

Færre penge til folkesundhed

For Essi Laub, kasserer i Grønholt Sporet, er den største udfordring prisen på en foreningskonto. Grønholt Sporet, som har cykelmotion på programmet og 234 medlemmer i Sydøstjylland, betaler i alt 3.000 kroner om året for deres konto, visakort og renter.

”Fra foreningens perspektiv er det ærgerlige penge at skulle betale. For det er penge, der i sidste ende kunne bruges til at bedre folkesundheden. Vi skal ikke tage fejl af, at foreningslivet har stor betydning for folkesundheden. Det har vi set her i corona-krisen, hvor flere har fundet ud af at cykle og gå ture,” siger Essi Laub og understreger, at Grønholt Sporet har et fint samarbejde med deres bank.

Men det er ærgerligt at lægge en stor frivillig indsats i at få flere til at motionere samtidig med, at bankerne gør krav på foreningens penge.

”Bankerne siger selv, at de har store administrationsomkostninger med foreninger, og jeg kan godt forstå, at der er omkostninger forbundet med nye foreninger, men hen ad vejen styrer vi selv det hele, og vi ordner selv alle bankoverførsler. Derfor undrer det mig, at det koster så meget. Vi yder et kæmpe frivilligt arbejde,” siger Essi Laub, der lægger over 20 timer om måneden i arbejdet som træner og kasserer.

Pengene skal ud at arbejde

Derfor kunne en bagatelgrænse give mening.

”Det ville give stor mening. Gebyrerne er ærgerlige, når vi prøver at holde kontingent nede. Foreningens penge skal arbejde. De skal ikke stå på kontoen. For eksempel har vi lavet en byttebørs, så nye kan komme i gang, uden at det koster en krone, og vi får så mange som muligt til at dyrke motion,” siger Essi Laub.

Sidste år fik de blandt andet en bevilling på 30.000 kroner fra Sydbankfonden. Den bevirkede at de kunne købe udlånscykler, så flere kan komme ud  at cykle.

”Så bankerne giver også et væsentligt bidrag vores til foreningsliv,” siger Essi Laub.