Der er kick i foreningens momse
67-årige Bente Lund har været frivillig i den samme forening i 12 år, og det bliver hun ved med, så længe hun kan
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag – og også gerne lige et smut forbi i weekenden for tjekke op på, at det hele ser ud, som det skal. Kolding Kickboxing er blevet Bente Lunds andet hjem.
"Jeg bliver jo kaldt for momse her i foreningen, fordi jeg altid er her og kender alle, og det er mig, der holder styr på tingene og gør rent," fortæller Bente Lund med et smil.
I 12 år har hun været træner og kasserer. Og da hun for to år siden gik på pension, blev det blot til endnu flere timer i foreningen. Flere hold som træner, flere opgaver, længere tid i foreningen ad gangen.
"Min motivation for at blive ved med at være her er egentlig bare, at det gør mig glad i låget. Både træningen i sig selv, for jeg kan godt lide at holde mig aktiv, og også det med at være træner for nogen og se dem gå glade herfra – og se, hvordan de udvikler sig."
At Bente er højt værdsat i foreningen er tydeligt at se. Hver gang der kommer nye børn ind i træningslokalet, får hun en krammer.
Det er guld værd at have en som Bente
Henrik Fyhn, formand i Kolding Kickboxing, er ikke i tvivl om, hvor stor en forskel Bente Lund gør for foreningen.
"Bente betyder alt for foreningen. Hun er vores ’lille mor’. Det er hende, der får det hele til at køre. Som formand ville jeg ikke være foruden hende. Bente er altid glad, og alle får en krammer af hende. Man kan også bare mærke på hende, hvor meget hun elsker det," fortæller han.
Faktisk var det Henrik Fyhn, der underviste Bente, da hun prøvede kickboxing første gang for omkring 20 år siden – og siden da har de to fulgtes ad.
"Bente har været med hele vejen. Nogle gange må vi andre sige til hende, at nu skal hun ikke tage flere opgaver på sig, for hun vil bare gerne det hele. Det er guld værd at have en som Bente, og hun klarer bare alt her i klubben, især trænerrollen, til UG."
Har klubben på kroppen
Bente Lund er ikke i tvivl om, at hun er værdsat, men lægger ikke noget større i, at hun er vigtig for såvel børn som voksne i foreningen.
"Jeg går ikke sådan og tænker over, at jeg gør noget meningsfuldt. Det ligger bare så dybt i mig, at det er sådan, det skal være. Jeg kan simpelthen bare godt lide, at jeg gør noget for nogle andre," siger Bente.
Bentes kærlighed til foreningen ses ikke kun i hendes udstråling, når hun fortæller om foreningen. Den viser sig også helt fysisk. På sin højre underarm har hun nemlig fået tatoveret foreningens logo.
"Jeg fik den lavet for cirka fem år siden. Vi er 5-6 stykker fra foreningen, der har logoet tatoveret forskellige steder på kroppen," fortæller Bente og tilføjer:
"Jeg er glad for den, det må jeg sige. Den symboliserer jo foreningen – og jeg tager den med mig i graven. Jeg er bare stolt af at være en del af det her."