Definér klubbens værdier og hjælp trænerne på vej
Jo tydeligere det er, hvad I vil som klub, jo lettere er det at have gode trænere og skabe en stærk kultur i klubben. Arbejdet starter i bestyrelsen.
En retning for træningen er en mangelvare i mange idrætsforeninger. Men det betaler sig at sætte en retning og efterleve den. Læs i artiklen, hvad du kan gøre.
Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Går din klub og sukker i længsel over, at den gode træner, der lige præcis passer til jeres klub, pludselig en dag dukker op af sig selv, så kan I potentielt komme til at vente længe. De gode trænere med alle redskaberne og det helt rette mindset, der passer til netop jer, hænger nemlig ikke på træerne
I så fald er I ikke alene. Sådan er det i masser af klubber. Og den gode nyhed er, at det ikke behøver være et problem. Med relativt simple midler kan enhver klub, stor som lille, tage sagen i egen hånd og hjælpe klubbens trænere på vej ved at gøre det klart og tydeligt, hvad klubbens værdier er.
Et tydeligt værdisæt handler om at have en rød tråd, der gennemsyrer klubben. Målet er, at alle i klubben arbejder i samme retning, så det er tydeligt både for trænere og medlemmer, hvad klubben står for.
Initiativet skal tages af bestyrelsen
At få defineret klubbens værdisæt er et arbejde, der skal igangsættes af bestyrelsen og kræver at trænere og måske endda medlemmer bliver involveret. Og det betaler sig, fortæller idrætsforsker ved Aarhus Universitet Knud Ryom.
”Det er vigtigt for en klub, at der er en retning, og at vi ved, hvor vi skal hen. Desværre sker det tit i breddeidrætsklubber, at der ikke er en retning og fast plan for, hvordan der arbejdes med træningen. Der kan mange klubber vinde meget,” siger Knud Ryom, som blandt andet arbejder med gode træningsmiljøer, og hvad der kendetegner en god træner.
”Det behøver ikke være særlig forkromet. Tit er det noget med at få talt om på et bestyrelsesmøde, hvad klubbens filosofi, værdier og grundsæt er. Start med store linjer. Vil I gerne være en breddeidrætsklub for alle, så er det også det, der skal italesættes overfor nye trænere og udøvere, så først skal de linjer på plads, siger Knud Ryom.
Første skridt er at få trænerne involveret. Ellers strander det som et papir på væggen
”Derefter skal trænere og andre vigtigt aktører inddrages, for det skal ikke kun være en bestyrelsesbeslutning, men en klubbeslutning. Det kræver nogle møder, men behøver ikke være et stort arbejde og ende ud i en stor drejebog. Det kan være godt at få nedskrevet og vigtigst - arbejdet kontinuerligt ind i hverdagen,” fortæller Knud Ryom.
Et generelt problem at holde fast i gode trænere
Konsekvenserne ved ikke at gøre det kan være, at de gode trænere forsvinder.
”Sørger man ikke for at have en motiverende og tydelig kultur, risikerer man at miste de gode trænere og det er generelt et problem i breddeidræt at holde fast i de gode trænere," siger Knud Ryom.
Fordelen ved et defineret værdisæt er ikke kun at holde fast i og bevare motivationen hos gode trænere. På længere sigt kan der skabes en kultur, hvor nye trænere spirer frem.
3 kendte eksempler på professionelle klubkulturer
Hobro IK: en klub med en stærk lokal kultur, hvor de arbejder sammen om at løse projektet i fællesskab.
FC Nordsjælland: et klassisk eksempel på at satse på de unge og holde fast i det, også selvom alle andre bliver ved med at ryste på hovedet og sige, at det ikke bliver ved at gå. Der er en klart defineret kultur og hele organisationen arbejder sammen om den vej, mål og drøm.
FC Midtjylland: lidt det samme som i FC Nordsjælland. De arbejder sammen om at skabe en kultur og lokalforståelse om en klub, der kan noget særligt.
”Gode trænere er også dyrkbare. For en træner, der endnu ikke har mange erfaringer eller er kommet langt i trænergerningen, er det vigtigt at have en fast kultur, for så ved de, hvad de skal gøre. Gode trænere vil gerne udvikle sig endnu mere, og det gør de der, hvor de får støtte og hjælp til det,” siger Knud Ryom.
I professionel fodbold er det blevet udbredt at arbejde med klubkulturer, men ifølge Knud Ryom er det mindst ligeså vigtigt at arbejde med det i breddeidræt, for det kan være med til at styrke mulighederne for at holde fast i både gode trænere og spillere. En klubkultur kan være mange forskellige ting, fortæller Knud Ryom, og behøver ikke være mere højtflyvende end at sige f.eks. ’sammen når vi længere’.
”Det handler om at tage en beslutning om, hvordan man gerne vil være, og derefter lade det sive ned i gennem rækkerne. En breddeidrætsklub vil ofte have et værdisæt om, at der er plads til alle. Har man fastsat det, er man også nødt til at efterleve det. Har man en velfungerende, sammenhængende kultur i en klub, vil man også opleve det på mange måder. Gennem trænernes gode virke, men også gennem flere spillere eller medlemmer,” siger Knud Ryom.
Hvordan går man fra papir til proces?
En ting er at blive enige om et værdisæt eller klubfilosofi på et møde. Noget andet er at følge op på det. Hvordan gør man det?
”Første skridt er at få trænerne involveret og gerne i hele processen, så de bliver interesserede i det, for ellers strander det som et papir på væggen, som man ser det i mange virksomheder, hvor medarbejderne knap ved, hvad det handler om.”
At kunne gå fra papir til proces er det svære, og det kræver hårdt arbejde, men der kan over tid blive skabt så stærk en kultur, at den bliver selvforstærkende.
”Når man har arbejdet med den længe, bliver den så indarbejdet, at den bliver selvkørende uden man egentlig tænker over det. Det tager tid at indarbejde, men det er også et arbejde, der i sidste ende, hvis det bliver budt ind på, bliver selvforstærkende og holder sig selv i live," slutter Knud Ryom.
