»De bliver lidt chokerede, når de finder ud af, at det er mig, der er formand«

Allerede som ung, engageret skytte blev Trine Knudsen spurgt, om hun ville være med i skytteforeningens bestyrelse. Hun var på det tidspunkt 15 år og hjælpetræner i Fjeldsted Harndrup Skytteforening.

Et friskt pust

Selvom det var en anerkendelse at blive spurgt, om hun ville være med i bestyrelsen, husker Trine Knudsen, som i dag er 22år og formand, følelsen af at være ’den lille’.

"Jeg kunne godt mærke, at jeg var en del yngre end de andre i bestyrelsen. Jeg havde meget respekt for de andre, fordi de var noget ældre end mig – ikke fordi jeg var bange for at sige noget, men jeg følte mig stadig mindre end dem – og det var jeg jo også," siger Trine med et smil og forklarer, at de fleste af bestyrelsens andre medlemmer dengang var næsten tre gange ældre end hende.

Det første stykke tid i bestyrelsen måtte Trine heller ikke underskrive dokumenter i bestyrelsesarbejdet, da hun var under 18. Hun var dog aldrig i tvivl om, at de andre i bestyrelsen var glade for, at der kom ’et friskt pust’. Samtidig var Trine selv aktiv skytte og havde en god fornemmelse af, hvordan hverdagen fungerede i foreningen.

Jeg tror på, at vi kan få flere unge med som frivillige, hvis vi tilbyder mere ansvar.

Trine Knudsen

Den gode fornemmelse har Trine taget med sig hele vejen, og efter cirka fem år i bestyrelsen blev Trine endnu engang prikket på skulderen – denne gang om hun ville være formand.

Trine var en smule skeptisk, da hun også dengang havde meget at se til og var klar over, at der ikke ville blive mindre af at takke ja til en formandspost. Men efter lidt betænkningstid og en klar udmelding til resten af bestyrelsen om, at hun ikke kunne klare formandsposten uden deres hjælp, blev hun i 2020 formand som 19-årig.

Ansvar som drivkraft

Stadig i dag tre år senere, kommer det som en overraskelse for mange, at hun er formanden. Den typiske formand i en skytteforening er nemlig hverken under 25 år eller kvinde.

"De bliver lidt chokerede, når de finder ud af, at det er mig, der er formanden. Men det giver mig bare endnu mere lyst til at fortsætte."

Med formandsposten fulgte et nyt og større ansvar, som for Trine har været en drivkraft, men også en udfordring.

"Jeg er meget drevet af at være med til at tage beslutninger og have ansvar for, at tingene sker. Men særligt i skydning er det svært hele tiden at følge med i forhold til regler – man skal virkelig holde sig opdateret. Det er jo altid formanden, som medlemmerne kommer til, hvis der er nogle spørgsmål, så jeg skal vide mange ting."

Selvom det store ansvar med at skulle drive en forening kan være udfordrende, er Trine dog ikke i tvivl om, at det motiverer hende til at fortsætte – og netop ansvar tror hun kan motivere flere unge til at tage del i foreningsarbejdet.

"Jeg tror på, at vi kan få flere unge med som frivillige, hvis vi tilbyder mere ansvar. Jeg tror, at rigtig mange unge bliver motiverede af at have et ansvar og noget, man skal passe. Når man har ansvaret, får man også mere lyst til at lægge flere timer i det."

De to P’er

Trine lever et liv, der vil tage pusten fra de fleste. Fuldtidsarbejde som revisor i Middelfart om dagen, forbi skytteklubben i Fjelsted Harndrup om eftermiddagen, nogle gange indtil om aftenen, andre gange videre til aftenstudie i Kolding – og også gerne en konkurrence i den anden ende af landet i weekenden.

Det fællesskab, man får i foreningerne, kan bare ikke købes for penge – det er så unikt.

Trine Knudsen

For at Trines hverdag kan fungere, er der særligt to ting, der skal til; prioritering og planlægning.

"Det er jo min prioritering, der gør, at det primært er skydning, jeg bruger min tid på. Alle mine weekender her i efteråret går udelukkende med skydning, fordi jeg har prioriteret det sådan, og det kræver en del planlægning at få til at gå op," siger Trine.

Trine er dog sjældent i tvivl om, hvordan hun skal prioritere. For hende er foreningen noget af det bedste og vigtigste, som hun kan bruge sin tid på.

"Jeg synes virkelig, det er vigtigt at prioritere foreningerne. Der er et fællesskab, man ikke får andre steder. Det kan godt være, at man også har venner og veninder ud over, men det fællesskab, man får i foreningerne, kan bare ikke købes for penge – det er så unikt."

Omgangskredsen er i foreningen

Selvom skydning er en meget individuel sportsgren, er det unikke fællesskab omkring alt det, der foregår udenfor skydebanen, blevet lige så vigtigt for Trine som selve sporten. Størstedelen af hendes omgangskreds kommer fra skydning, blandt andet kæresten Jesper, og det er også sammen med vennerne fra skydning, at Trine og kæresten fejrer nytår.

"Nærmest alt det sociale liv, jeg har, kommer fra skydning. Det er nok også derfor, jeg har så svært ved at slippe det igen og komme ud af sporten, hvis jeg nogensinde har lyst til det. Det er efterhånden blevet næsten alt, jeg har."

Dog har Trine ingen plan om at stoppe med hverken skydning eller formandsarbejdet i skytteforeningen lige foreløbig.

"Min plan er at blive ved så længe, jeg kan få det hele til at gå op i en højere enhed – så jeg har ikke nogen planer om at stoppe lige foreløbig i hvert fald."