Byd nye velkommen med inkluderende lege

Du er til fest med gæster, du kender – og også en flok, du ikke kender. Værten beder jer om parvis at præsentere jer for hinanden og finde frem til netop det, I to har til fælles.

”Så går der ikke lang tid, før I finder et eller andet. Det kan være fælles bekendte, en fælles værdi eller en relation, der forbinder folk med hinanden. Det kan føre til den sjoveste fest,” siger Linn Trentel Busch, fysioterapeut, gymnastikinstruktør og forfatter til bogen Energizers.

Energizers er små aktive øvelser som for eksempel værtens præsentationsleg.  

Når vi laver øvelserne, får vi paraderne ned og en følelse af, at de andre faktisk også vil det bedste.

Linn Trentel Busch

Mening bag legen

Linn Trentel Busch understreger, at selv om energizers er sjove og kalder smilet frem, så er der en mening bag.  De kan bruges til at få folk til at føle sig tilpas og inkluderet i en gruppe – i undervisning, træning, kurser eller møder.

”Når man er i en gruppe – uanset om det er idræt eller en arbejdsrelation – og når nye mennesker mødes, så gælder det om hurtigst muligt at få deltagerne til at føle sig forbundet med hinanden, så de på en eller anden måde kan spejle sig i hinanden.” siger Linn Trentel Busch, som mener, at det er et grundvilkår, at mennesker har brug for at spejle sig i hinanden.

”Når vi laver øvelserne, får vi paraderne ned og en følelse af, at de andre faktisk også har nogle gode værdier og vil det bedste, og så er vi allerede nået langt.”

Fra fakta til forbundethed

Værtens præsentationsleg er velegnet til grupper, hvor nogle, men ikke alle kender hinanden.

Det fælles, de skal finde frem, skal ikke være oplagte ting som ”Vi bor på i Danmark,” men sjove hemmeligheder som ”Vi elsker ostepops,” eller ”Vi har vundet en pokal i håndbold.”

”Det skaber en inkluderende forbundethed, hvor man kan være med, selv om kun halvdelen kender hinanden og resten er nye. I den situation kan det være svært at lave den klassiske præsentationsrunde.”

Men den klassiske runde skaber ikke forbundethed.

”Den giver bare en faktaoplysning, og det kan du lige så godt læse på en navneliste,” siger Linn Trentel Busch.

Hurtig involvering

 Både som underviser og instruktør har Linn Trentel Busch en tommelfingerregel, som hedder, at der ikke må gå mere end et kvarter før alle i en gruppe har ytret sig. Det drejer sig nemlig om, at deltagerne hurtigt oplever at blive set og hørt.

 ”Det vigtige er, at du som træner, instruktør eller mødeleder er bevidst om, at lige meget hvor interessant din dagsorden er, så vil vi mennesker lukke ned for vores opmærksomhed, hvis vi ikke inden for kort tid bliver delagtiggjort,” siger Linn Trentel Busch.

 Er der noget for mig?

 What’s in it for me-følelsen skal tændes, før vi kan gå videre med dagens indhold.

”Det er en grundting for os mennesker at blive set og hørt. Det er vigtigt, at nogen opdager, at du er der. Hvis du kommer som ny, vil du helst ikke være sådan en de andre dårligt lægger mærke til. Som underviser vil jeg have, at alle har deres rolle, og at alle er vigtige på hver deres måde.”

 Linn Trentel Bush medgiver, at det kan lyde floskelagtigt.

”Men især når der er nye, er det nøglen til at fastholde rigtig mange,” understreger hun.

Aktive i dagens program

Involvering kan også foregå ved at gøre deltagerne til aktive medspillere i dagens program.

”Når du starter et forløb, kan du bede folk byde ind med deres kompetencer. Hvad er du særlig god til i forhold til dette møde? Er du god til at lytte? Til at holde pauser? Eller afrunde nye idéer. Så bidrager folk med netop det. Det kan også være, at folk er gode til at være sociale og smalltalke. Alt sammen ting, du har brug for, og det giver lutter positive stemninger i lokalet,” siger Linn Trentel Busch.

Tavs viden

Erfaringer, som vi ikke kan erhverve os, uden at prøve ting på egen krop kaldes også tavs viden.

”Der er mange færdigheder, vi ikke kan lære ved at læse i en bog. Vi skal ud og gøre erfaringerne. Hvis disse erfaringer skal hjælpes på vej, så er det et formål i sig selv, at øvelser, hvor vi skal være sociale og omgås hinanden kan udføres i en situation, som er ufarlig. Hvis jeg først skal lære det i en situation, hvor det virkelig gælder, så er der meget mere på spil,” fortæller Linn Trentel Busch som endnu en begrundelse for at bruge inkluderende lege i læringssituationer.

”Du skal have nogle sansestimuli og udfordre din krop for at finde dine grænser og udvikle dig.”

Tilpas aktivitetsniveauet til gruppen

Langt de fleste øvelser kan varieres med mere eller mindre bevægelse fra siddende, stående, gående til fysisk krævende øvelser. For eksempel kan værtens præsentationsøvelse foregå ved at parrene skal gå, lunte eller løbe fra A til B, og som i al anden træning, er det vigtigt, at tilpasse øvelserne til gruppens fysiske formåen og til den konkrete situation.

”Du skal have fingerspidsfornemmelse og finde ud af om målgruppen har den rigtige energi, og om der er den rigtige stemning. Ellers vil deltagerne få en dårlig oplevelse. Men man skal også vide, at vi er alle bare mennesker, som har lyst til at ytre sig og være en del af et fællesskab,” siger Linn Trentel Busch.