Billeder og ophavsret: Hvilke billeder og tegninger må vi bruge?

Alle foreninger har behov for at oplyse om foreningens aktiviteter og arrangementer – både over for egne medlemmer og for at tiltrække nye. For at fange interesserede øjne bruger vi billeder og visuelt materiale i opslag og invitationer. Men brug af billeder og illustrationer kan give ophavsretlige problemstillinger, som foreningen bør være opmærksom på.

DGI Jura anbefaler

DGI Juras anbefaling lyder: Hold jer til egne billeder eller spørg om tilladelse! I skal ikke være bange for at bruge billeder eller andet visuelt materiale. Men I skal vide om foreningen har ret til at bruge materialet, eller om der skal indhentes tilladelse hertil.

Baggrunden for denne anbefaling uddyber vi her:

Risiko for konflikt med ophavsretten

Billeder, illustrationer og tegninger er som udgangspunkt ophavsretligt beskyttet. Hvis foreningen benytter billeder, illustrationer og tegninger, som I ikke selv har fremstillet, risikerer I at krænke ophavsmandens – i juridisk sprog: ophaverens – rettigheder.

Det er f.eks. tilfældet, hvis billedet findes på en side på internettet, eller hvis en fotograf har taget billeder af foreningens aktiviteter, og foreningen efterfølgende benytter billedet uden fotografens tilladelse.

I nogle tilfælde vil selve motivet på billedet være ophavsretligt beskyttet. Det er f.eks. tilfældet, hvis en kendt sportsperson, eller en foredragsholder er afbildet. Her skal både den afbildede og fotografen give tilladelse til at I bruger billedet.

Det har ikke betydning, om billedet er offentliggjort og ligger frit tilgængeligt på internettet eller diverse medieplatforme. Billedet vil fortsat være ophavsretligt beskyttet.

Egne billeder

Man risikerer umiddelbart ikke en ophavsretlig konflikt, hvis der bruges billeder og videoer, som foreningen selv har taget af aktiviteter i foreningen. Her er foreningen ophaver til billederne.

Vær dog opmærksom på, at selv et billede taget af en forælder til en aktiv i foreningen ikke kan bruges uden forælderens tilladelse, da forælderen ejer rettighederne til billedet.

Vær også opmærksom på GDPR ved offentliggørelse af billeder med identificerbare personer på 

Læs mere i Billedbrug på nettet bliver nemmere. 

Kommerciel brug

Hvis billeder af identificerbare personer benyttes i kommerciel sammenhæng, skal I desuden umiddelbart indhente samtykke fra den afbildede. Det er f.eks. tilfældet, hvis billedet bruges til reklame for et åbent arrangement, som alle kan købe billetter til, uanset om de er medlem af foreningen eller ej.

Ophavsretten omfatter

Ophavsretten indebærer eneret til at råde over det enkelte billede. Billedet må derfor ikke kopieres eller gengives, uden at man har fået ophaverens tilladelse til det.

Privatpersoner kan lovligt bruge offentliggjorte billeder privat, hvis de har lovlig adgang til billedet. Men en forening er ikke en privatperson og kan derfor ikke bruge denne regel.

Omfanget af beskyttelsen

Et billede er beskyttet fra det øjeblik, det er taget eller produceret, og ophaveren behøver derfor ikke at forbeholde sig sin ret for at være beskyttet. Det vil derfor ikke være muligt at lede i et register efter billedet eller illustrationen.

Vær dog opmærksom på om billedet er påført et © eller et vandmærke. Mærkerne bruges i et vist omfang til advarsel om, at billedet muligvis er ophavsretligt beskyttet. Der er i dansk ret ikke krav om, at ophaverens ret skal markeres, og mange billeder vil derfor ikke være mærkede, selvom de er ophavsretligt beskyttede.

Beskyttelsen indebærer også, at billeder vil være beskyttet uanset konteksten for brugen. Selvom billedet bruges i en harmløs kontekst på en invitation til den årlige sommerafslutning, vil der være tale om krænkelse af ophavsretten.

Hvilke billeder kan bruges?

• Foreningens egne billeder af egne aktiviteter
• Andres billeder, som foreningen har indhentet tilladelse til brugen af eller købt rettighederne til

Vær opmærksom på om billedet bruges i en kontekst omfattet af tilladelsen, og at ophaveren som udgangspunkt har krav på at blive krediteret. Det betyder, at fotografens navn, årstal og en billedbeskrivelse bør fremgå under billedet. Hvis billedet er købt på en digital platform, bør navnet på denne platform også anføres.

Selv om foreningen har købt rettighederne til et billede, kan fotografen have forbeholdt sig retten til at være krediteret.

•  Billeder hentet fra digitale platforme, hvor de udbydes royaltyfrit

Nogle digitale platforme udbyder billeder, som ikke er ophavsretligt beskyttet. Undersøg dog grundigt, om man kan stole på udbyderen, og sørg for at dokumentere at billedet er hentet derfra.

•  Billeder gjort frit tilgængelige efter særlige licensaftaler

Nogle billeder er gjort frit tilgængelige efter særlige licensaftaler, der gør, at de i nogle tilfælde kan bruges gratis. Det er f.eks. tilfældet med visse af de såkaldte CC-licenser.

Undersøg dog hvilken licenstype, der er tale om, og hvilken brug af billedet licensen tillader.

Sørg så vidt muligt for at dokumentere, at billedet er hentet og brugt i henhold til en licensaftale og at kreditere ophaveren. Det bør fremgå af krediteringen hvilken licenstype, der er tale om.

Hvad gør vi, når vi uberettiget har brugt et billede?

Foreningen har ved en fejl benyttet et billede, som I ikke havde ret til at bruge. Rettighedshaveren har kontaktet foreningen og fremsat et betalingskrav. Hvad nu?

Brugen af billedet udgør en krænkelse af ophaverens rettigheder. Derfor:

1. har rettighedshaveren krav på et rimeligt vederlag for brugen af billedet. Rimeligt vederlag svarer til, hvad rettighedshaveren ville have haft krav på i honorar, hvis foreningen havde indhentet tilladelse til brug af billedet.
2. kan rettighedshaveren have krav på erstatning for den yderligere skade, der er sket ved brugen af billedet. Rettighedshaveren skal have lidt et økonomisk tab som ligger ud over det rimelige vederlag. Det er f.eks. tilfældet, hvis rettighedshaveren har antaget et firma til at lede efter krænkelser og her har afholdt kontroludgifter.
3. kan rettighedshaveren have krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Det er dog ikke en ubetinget ret, og man bør derfor bede om at få et sådant krav begrundet.

Gør flg.:

1. Fjern billedet de steder, det er blevet brugt.
2. Kontakt personen, der har fremsat kravet.

• • Det er et stort arbejde at finde krænkelser på ophavsrettigheder, og mange har derfor antaget et selvstændigt firma til at lede efter krænkelser. Hvis det ikke er rettighedshaveren selv, der fremsætter et krav, bør foreningen bede om dokumentation for, at firmaet er berettiget til at fremsætte kravet på vegne af rettighedshaveren.
  • Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om et berettiget krav, bør man bede om dokumentation herfor.
  • Hvis det ikke er uddybet, hvad det fremsatte krav dækker over, bør man anmode om at få dette uddybet.

3. Beklag krænkelsen og find en mindelig løsning
   • Det kan ofte betale sig at tage telefonisk kontakt og beklage krænkelsen, hvis der er fremsat et berettiget krav.
   • Det fremsatte betalingskrav vil ofte være højere end det, ophaveren ville få ved domstolene. Det er ikke muligt at fastsætte en fast pris for, hvad det koster at krænke ophaverens rettigheder.
     For foreninger kan kravet som regel forhandles ned til 2.000-3.000 kr. Det afhænger dog også af, hvor grov en krænkelse, der er tale om. Det kan godt betale sig at påpege, hvis der er formildende omstændigheder som god tro og ikke-kommerciel brug af billedet.