8 modeller til samarbejde mellem skole og forening

Møder er en rigtig god idé til at bringe skole og foreningsliv tættere på hinanden. Men nogle gange skal der mere til.

DGI og DIF anbefaler, at din forening henter inspiration i en eller flere af otte modeller til at fremme samarbejdet mellem skole, institution og kommune. Nogle modeller kan foreninger og skoler selv etablere. Andre kræver måske sparring fra en foreningskonsulent i DGI’s landsdelsforeninger.

1. Partnerskabsmodel

En eller flere skoler indgår et partnerskab med en forening.

Foreningen leverer idrætsaktiviteter for hele årgange. Det kan for eksempel være, at alle 3. klasser kommer gennem samme forløb i en bestemt periode. Modellen er særligt velegnet til en stor og flerstrenget forening. 

Tip: I partnerskabsaftalen bør der være beskrevet følgende:

• Målsætning
• Rammer
• Gensidige forventninger

Rammer defineres som både som fysiske rammer samt rammer for økonomisk kompensation til foreningen for at stille trænere, materiel eller faciliteter til rådighed.

2. Profilskolemodel

Skolen indgår et 1-årigt udviklingsforløb med DGI og Dansk Skoleidræt.

Året er delt op i 6 moduler med 6 forskellige temaer inden for idræt, leg og bevægelse.

For at blive profilskole er det et krav, at

• skolen har markant mere idræt end før.
• alle lærere, ledelse og pædagoger er involveret i modul 1.
• der sættes aktiviteter i gang på alle klassetrin.

Læs mere: Hvad er en DGI profilskole?

3. Trænermodel

Foreningen stiller dygtige børnetrænere til rådighed for skolen efter nærmere aftale og honorar.
Trænerne indgår som undervisningsassistenter i både idrætstimer og understøttende undervisning.

Fordelen er, at

• læreren har de pædagogiske erfaringer og kompetencer, der er nødvendige for undervisning.
• træneren har den seneste viden om den fysiske aktivitet og kan bringe ny energi og motivation.

4. Indsatsmodel

Denne model har fokus på børn, der

• er motorisk svage.
• er overvægtige.
• har opmærksomhedsforstyrrelser.
• har behov for social eller kulturel udvikling.

Tanken er, at foreningen med hjælp fra DGI skræddersyer særlige aktiviteter til disse målgrupper.

5. Talentmodel

Her er der fokus på talenter, der kan få stor glæde af en længere og mere fleksibel skoledag.
Det kan for eksempel være ved at

• foreningen åbner for morgentræning.
• undervisningspligten om eftermiddagen bruges til ekstra træning – enten alene eller sammen med andre talenter på skolen eller i foreningen.

Modellen er baseret på erfaringer fra de 21 elitekommuner, som Team Danmark har lavet en aftale med.

6. Intromodel

Her kontakter skolen et bredt udsnit af idrætsforeninger, som bliver inviteret til at introducere nye aktiviteter for eleverne på skift. Det kan være i et fast forløb over et semester eller et skoleår eller en turnus til at stå for emnedage eller emneuger med fokus på bevægelse.

7. Karavanemodel

DGI’s landsdelsforeninger og DIF’s specialforbund har udviklet forskellige karavaner, der kan besøge skolerne i 1-5 dage. De har nye former for idræt, leg og fysisk aktivitet med.

8. Inspirationsmodel

Her er ideen, at trænere skal sparre og udvikle idéer sammen med lærerne – gerne med afsæt i nogle af de koncepter og materialer, som DGI blandt andet allerede har udviklet.

Målet er fysiske aktiviteter i alle fag.