12 bud på at tage imod flygtninge

Læs her, hvordan Rødkærsbro IF råder andre klubber til at håndtere en situation, hvor en gruppe på 10 unge flygtningefyre en aften møder op til fodboldtræning.

Jacob Ebsen Madsen, Gitte Vestergaard og Preben Andersen tog imod 10 flygtningefyre i Rødkærsbro IF Foto: Steen Bille

En aften møder en frivillig mand fra et boligselskab i Rødkærsbro op med 10 unge fyre ved aftentræningen i fodbold og spørger, om de må være med.

Alle er flygtninge og alle har fået opholdstilladelser og venter på familiesammenføring.

Men hverken hovedbestyrelse, fodboldformand eller trænere vidste, at fyrene ville dukke op. Hvad gør man lige dér som forening?

”Så længe de ikke er en del af fodboldholdet, er det svært at tage 10 nye ind i træningen med så kort et varsel,” fortæller Preben Andersen, fodboldformand i Rødkærsbro IF.

Mikset af en stor gruppe over 18 år, der ikke får kommunal støtte, og en sprogbarriére udfordrer klubbens ledere.

2. Tag jer tid til at afklare i bestyrelsen, hvordan I vil håndtere mødet med flygtninge, der gerne vil træne med i klubben

Preben Andersen, fodboldformand i Rødkærsbro IF

Fodboldformanden Preben Andersen, Gitte Vestergaard, næstformand for RIF, og Jacob Ebsen Madsen, fritidsvejleder ved Viborg Kommune, giver andre klubber i samme situation 12 gode råd:

  1. Tag kontakt til den lokale boligforening eller kommunale forvaltning og drøft et samarbejde om flygtninge.
  2. Tag jer tid til at afklare i bestyrelsen, hvordan I vil håndtere mødet med flygtninge, der gerne vil træne med i klubben.
  3. Tag jer tid til at forklare flygtningene, hvad en forening er og hvordan den fungerer med træning og kampe.
  4. Find en tolk eller f.eks. en syrer, der bor i lokalområdet, og bed personen om at være kontaktperson.
  5. Meld bestyrelsens holdning til flygtninge i klubben klart ud til medlemmer og andre borgere.
  6. Spørg flygtningene, hvilke forventninger de har til jer.
  7. Ring til fritidsvejlederen i den lokale kommunalforvaltning og søg råd om tolkning, økonomisk støtte og viden om flygtningenes baggrund.
  8. Invitér gerne forældre, trænere og andre medlemmer til et infomøde om flygtningenes baggrund og deres rolle i klubben.
  9. Vid at trænerne skal tage sig af deres faglige arbejde og overlad håndtering af traumer mv. til kommunens professionelle på det felt.
  10. Vid hvem I skal kontakte i den kommunale forvaltning, hvis der sker noget I ikke selv kan tackle.
  11. Forklar flygtninge, at det koster et – måske lavt – kontingent, fordi klubben sætter et hold op og kobler en træner på.
  12. Hent økonomisk støtte i puljen Foreningsliv for Alle bl.a. hos DGI, i kommunale fritidspas og et mindre kontingent hos flygtningene selv.

”Vores kerneopgave som klub er, at give byens borgere en god oplevelse – og det omfatter også flygtninge”, slår Gitte Vestergaard fast som næstformand i RIF.

Hvor klubben får flere medlemmer, måske nye frivillige blandt flygtningene og et godt image i byen, giver den også nytte fra sig.

”Flygtninge higer efter at få sig et dansk netværk og nogle andre at øve sig på for at lære dansk,” forklarer Jacob Ebsen Madsen.