Sådan gør du: Den stiftende generalforsamling
Når vedtægterne er udformet og diskuteret skal de vedtages på den stiftende generalforsamling. Her vælger I også jeres bestyrelse, der skal stå for den daglige ledelse af foreningen.
I indkaldelsen til den stiftende generalforsamling skal vedtægterne også være tilgængelige. Til den stiftende generalforsamling er det væsentligt, at der deltager personer, som har interesse i den kommende forening.
Det kan være interessekredsen, personer fra lokalsamfundet, kommende medlemmer eller andre, der finder det interessant at deltage i stiftelsen af foreningen. Invitationen til den stiftende generalforsamling skal være tilgængelig for så mange mennesker som muligt.
Minimumsdagsorden til stiftende generalforsamling
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Registrering af fremmødte
- Valg af stemmetællere
- Gennemgang af vedtægter og afstemning om vedtægter
- Valg ifølge vedtægterne
- Eventuelt
Når den stiftende generalforsamling er gennemført, er foreningen dannet. Næste skridt er at igangsætte aktiviteter, der selvfølgelig ligger op ad foreningens formål beskrevet i vedtægterne.
Læs mere: Den nye bestyrelses arbejde