Få hele familien med til idræt
Få tips og tricks til, hvordan I kommer i gang med familieidræt, og videreudvikler eksisterende familiehold, som fanger hele familien.
Få tips og tricks til, hvordan I kommer i gang med familieidræt, og videreudvikler eksisterende familiehold, som fanger hele familien.
Hvilke typer familier vil I gerne ramme med jeres tilbud?
Mange familier kan sikkert genkende sig selv i én af disse 3 overordnede familietyper:
- Familie med små børn
- Familie med skolebørn
- Familie med teens
Der er selvfølgelig også familier, der ikke passer ind i én af de tre kategorier og hvor familierne består af flere børn med større aldersspænd. Her er fleksibilitet og differentiering et vigtig redskab, så alle i familien kan være med. Er der eksempelvis en lillesøster på 2 år, kan det give god mening at lade hende komme med resten af familien.
Dyk ned i kendetegn for de forskellige livsfaser HER.
Familier har forskellige vilkår
Livsvilkår og familiesituation har også betydning for familiens forudsætninger for at deltage på et hold.
Det handler ikke om at være eksperter på familierne, men om at have en forståelse for, at der kan være familier, der møder op i jeans og bare tæer, som ikke kender til kontingentbetaling, kommer for sent eller ikke deltager i sociale arrangementer eller forældremøder. Det kan der være mange årsager til: kulturelle, sproglige eller manglende kendskab til idræts- og foreningsliv.
Hvad kan man så gøre?
Hav tålmodighed, udvis forståelse og forvent ikke, at de tilpasser sig jeres regler og rammer på én sæson.
Når I ved, hvilke familier, I vil lave aktiviteter for, kan I begynde at gøre jer en række praktiske overvejelser. Vi har lavet en tjekliste med tips og anbefalinger til, hvordan I kommer godt i gang:
Hent tjeklisten HER.
Hvem gør hvad og hvornår - og hvad koster det? Få overblik over planlægningen med en handleplan.
Hent et forslag til handleplan HER.
Gør jeres tilbud synligt i lokalområdet på en nem måde.
Her kan I hente en række forskellige tekstforslag til Facebook samt foreningens hjemmeside.
En god velkomst får alle til at føle sig som en del af holdet og giver lyst til at komme igen.
Som træner og forening kan I sætte gode rammer, der skaber en tryg og uformel stemning på holdet. På den måde føler alle sig godt tilpas - både i egen familie, men også sammen med de øvrige.
Her får I tips til at skabe et inkluderende fællesskab, der giver lyst til at komme igen:
Dyrk relationerne og prioritér sociale arrangementer, så alle lærer hinanden at kende udenfor træningen.
Vi har gjort det nemt for jer at stå for familieaktiviteter. I behøver ikke have erfaring med familiehold.
I kan nemt og hurtigt komme i gang med hjælp fra øvelseshæftet eller øvelserne på DGI Trænerguiden.
Husk opfølgningen med familierne: Spørg ind til deres oplevelser og anerkend dem for at møde op.
Sørg for at forpligte dem til at komme næste gang. Invitér dem f.eks. til jeres næste sociale arrangement.
Invitér dem ind i jeres eksisterende kommunikationsgrupper f.eks. på Facebook.
Afslut med noget socialt så familierne kan få snakket sammen og lære hinanden at kende.
Udpeg én, der følger op på familier, hvis de ikke dukker op til næste træning. Giv dem et kald og send en SMS, så de ved, at de er savnet.
På familiehold er både børn og forældre engageret og det er en stor fordel ift. at skabe et godt forældresamarbejde. Her er tips til, hvordan forældre kan involveres som frivillige til glæde og gavn for alle.
Invitér til familiearrangementer som f.eks. familieturneringer/opvisninger, hvor forældre/bedsteforældre/søskende spiller en aktiv rolle i selve aktiviteten.