6 strategiske prioriteringer

Den 2. juni i år besluttede Politisk Forum følgende 6 strategiske prioriteringer:    

1. Investering i samarbejdet med kommunerne om foreningerne

Kommunerne skal opleve samarbejdet med DGI om udvikling af idrætterne og foreningslivet som værdifuldt, og at DGI tilfører stor værdi til kommunens indsats. DGI vil investere i, at DGI’s politiske ledelse og DGI’s administration i særligt landsdelsforeningerne får stærke strategiske og relationskompetencer, som de kan bringe i spil i dialogen med kommunerne. I arbejdet skal landsdelene kunne trække på strategisk sparring, på relevant og kommunespecifikt data og såvel landsdele som landsplan vil bringe sine faglige dygtige medarbejdere i spil i samarbejdet. DGI vil som samlet organisation desuden sikre, at der er de nødvendige ressourcer tilgængeligt for at kunne indfri ambitionerne om på sigt at indgå strategisk samarbejde med alle kommuner.

DGI vil sætte foreningslivet øverst på dagsordenen i samarbejdet med kommunerne. Sammen vil vi skabe flere og bedre aktiviteter og indsatser helt lokalt med idrætsforeningen som naturlig ramme. DGI kan og vil med vores viden og kompetencer være med til at påvirke og udvikle kommunale beslutningsgange, styringsmodeller, prioriteringer og forpligtelser i en positiv retning, så foreningerne får bedre rammebetingelser for deres virke. Specifikt kan det handle om såvel facilitetsudvikling, tilskudsmuligheder som kompetenceudvikling i foreningerne.

2. Mange flere broer til de danske idrætsforeninger

DGI ønsker at styrke indsatsen markant med at bygge bro mellem foreningsliv og kommunale forløb og institutioner. Dette gøres ved at indgå konkrete aftaler med kommunerne om brobygningsforløb, der kan skræddersyes alle målgrupper og tilpasses lokale forhold. DGI vil i den forbindelse rådgive kommuner, institutioner og foreninger om hvilke ressourcer, metoder, koncepter og modeller, der kan sikre en succesfuld brobygning for de udvalgte målgrupper. 

Særlig på børne- og ungeområdet vil DGI arbejde målrettet med brobygningsindsatser i områder med lav foreningsdeltagelse, herunder i områder med mange børn og unge i udsatte positioner. Indsatsen skal fokusere på sparring og rådgivning af kommuner om viden og metoder og skal kobles til kommunernes arbejde med fritidspas-ordninger.

3. En ny generation af unge aktive og unge kompetente frivillige

DGI ønsker brændende, at flere unge bliver i foreningsidrætterne og at flere unge involveres i foreningernes virke og udvikling som ledere, instruktører, trænere, koordinatorer eller andet.

DGI ønsker at spille en markant rolle i foreningernes arbejde med at rekruttere og fastholde særligt unge frivillige for at styrke foreningernes innovationskraft og evne til at imødekomme samfundsudviklingen og danskernes idrætsvaner. Det kræver, at foreningerne har gode inkluderende ungemiljøer, der er attraktive for de unge at involvere sig i, hvor de unge kan tage medansvar for udviklingen af foreningernes tilbud og hvor de unge kan sætte fokus på det, de brænder for.

DGI vil prioritere markante ressourcer på, at mange flere idrætsforeninger får vejledning og foreningsudvikling med fokus på nye ungeaktiviteter og ungeinvolvering. DGI vil i sin kontakt med de enkelte idrætsforeninger sætte særligt fokus på at øge bevidstheden i foreningerne om behovet for gode ungdomsmiljøer. Idrætterne i DGI skal udvikle målrettede idrætstilbud til unge gen- og senstarter, landsdelene skal aktivt opsøge og motivere foreningerne til at inkludere idrætstilbuddene og samtidig hjælpe trænere og ledere til at skabe det gode ungemiljø. Endelig vil DGI prioritere en markant indsats på kompetenceudvikling inden for skabelsen af ungdomsmiljøer samt uddannelse af unge frivillige.

4. Børn og unges trivsel og motivation i centrum

I DGI er arbejdet med trivslen og motivation en del af vores DNA. DGI ønsker, at alle frivillige skal være klædt på til at booste trivslen og skabe motiverende idræts- og bevægelsesmiljøer for både børn og unge. DGI vil derfor integrere trivsel og motivation i alle idrætskoncepter og træneruddannelser med udgangspunkt i allerede udviklede og velafprøvede koncepter. DGI vil desuden investere markante ressourcer i at undervise og inspirere de frivillige i foreningerne. I arbejdet vil DGI have et særligt fokus på pigerne, da disse i mindre omfang end drengene er kommet tilbage til idrætsforeningerne efter coronanedlukningen.

5. Mange flere strukturerede foreningsudviklingsforløb

Foreningsudvikling er kernevirksomhed i DGI, men vi ønsker at have endnu højere kvalitet i foreningsudviklingen og udvikle langt flere danske idrætsforeninger end nu. Udviklingen i foreningerne drives af stærke foreningsledere, som DGI på alle mulige måder skal støtte og inspirere, gennem relevant rådgivning, uddannelse, data, viden, og formidling af digitale muligheder.

Det skal ske gennem en prioritering af indsatserne omkring digitalisering og medlemsvækst, og gennem en mere ensartet og struktureret metode, der bygger på data og erfaring.

6. Fremtidens foreninger

DGI vil som foreningernes forening være på forkant med udviklingen af fremtidens foreninger.

DGI vil undersøge og afprøve synergier og potentialer imellem det organiserede foreningsliv, det selvorganiserede og de uformelle aktiviteter i en art kravlegårdsmiljøer for ny foreningsdannelse.

DGI vil identificere nye idrætsfællesskaber, samle læring og udvikle nye modeller for foreningskonstruktioner, og undersøge om foreningshybrider kan være svaret på udfordringerne med særligt de unge og de voksnes individualiserede motionsvaner, hvor udøverne selv vil designe og planlægge aktiviteter.

Tilbage til årsberetningen >