Små og store skridt skal få nye grupper til at være aktive

Videre med status for Bevæg dig for livet:

De fungerende visionsaftaler på idrætsområdet har fundet et fint leje, hvor der bliver arbejdet godt med implementering af aktiviteter målrettet ikke-aktive og fokuseret på udvikling af klubber og foreninger. Det er særlig glædeligt, at der etableres masser af aktivitetstilbud med ”lav tærskel”. Det gælder eksempelvis gang og gå-fællesskaber, som i år har oplevet et stort boost, kulminerende i kampagnen WeWalk i uge 41, hvor mere end 460 gåfællesskaber over hele landet inviterede danskerne med på gåtur.

Nye motionsfællesskaber

Et andet godt eksempel er Mandfolk på MTB, som er målrettet inaktive voksne mænd – gerne med lidt for mange kilo på sidebenene. Det er nye fællesskaber for rigtige mandfolk med fokus på fællesskab og sjov. Endvidere implementeres gode aktiviteter som eksempelvis motionsfloorball, motionshåndbold, motionsfodbold, voksenfjer og meget mere.

Du kan mere i forening

er en kampagne rettet mod aktive danskere, 40-60 år, som ikke dyrker motion i forening.

  • Foreningsformænd har fået inspiration og værktøjer til rekruttering og den gode velkomst, og de fået mulighed for at være en del af kampagnen.
  • Kampagnen har givet 6.949.129 eksponeringer på Facebook.

Aftaler med 21 visionskommuner

Der er indgået 21 visionskommuneaftaler, og der er fortsat interesse fra mange kommuner, som oplever, at Bevæg dig for livet-dagsorden kan være en lokal løftestang for at få flere med i idrættens fællesskaber. 

En første indikation ses i 2018-medlemstallene i visionskommunerne, hvor 7 af de 8 visionskommuner, som var fungerende i 2018, havde fremgang i medlemstal.Hvis de kommende år viser en tilsvarende positiv udvikling i antal aktive, så ser det rigtig spændende ud. Det er glædeligt at konstatere, at der i stigende grad opleves synergi mellem de forskellige indsatser, som når der etableres løbe og gå fællesskaber i visionskommunerne, når der etableres motionsfloorballtilbud i visionskommunerne eller når der anvendes erfaringer fra Bevæg dig for livet - Senior til at få flere aktive seniorer i visionskommunerne.

Alt tæller kampagnen

Kampagnen er målrettet ikke-aktive voksne danskere.Tid opleves som den primære barriere for motion, så det handler om at:

  • give danskerne ideer til, hvordan de let kan få motion ind i deres hverdag
  • skabe en bevidsthed om, at lidt også har ret

Kampagnen havde 

  • medio oktober 5.331 følgere på Facebook. 
  • Kampagnen har pt. givet 5.201.665 eksponeringer på Facebook
  • opbakning fra Sundhedsstyrelsen 
  • P4 dækning i uge 38 i hele landet

Alt tæller

Der er i 2019 gennemført landsdækkende Bevæg dig for livet-kampagner, det gælder en foreningskampagne med fokus på at få folk tilbage i idrætsforeningerne og det gælder ”Alt tæller” målrettet ikke-aktive, som motiveres til at tage de første små skridt mod bevægelse og motion. Begge kampagner har performet rigtig fint og bidrager til at manifestere Bevæg dig for livet som en relevant drivkraft i forhold til at få flere aktive og flere medlemmer.

Partnerskab skal aktivere seniorer

I 2019 har vi indgået partnerskab med Ældre Sagen med henblik på at motivere flere ikke-aktive seniorer til at bevæge sig. Udgangspunktet er målrettede aktiviteter, fælles kampagner og samarbejder i visionskommuner, ligesom vi kigger på fælles politiske interesser.

Med virkning fra 2020 igangsætter vi partnerskab med Dansk Firmaidrætsforbund med henblik på at skabe mere motion på arbejdspladserne. I partnerskabet etableres et antal pilotforløb med udvalgte arbejdspladser.

Tilbage til årsberetningen.