Squaredance

Social dans, der giver god motion og godt humør.

Om squaredance

Squaredance er betegnelsen for amerikansk folkedans og findes i tre hovedformer: 

  1. Kvadrilledans (squares): Danses af 4 par i en firkantet opstilling med 1 par på hver side.
  2. Rækkedans (contra dance): Danses i opstilling med en lang række af damer overfor en lang række herrer.
  3. Storkredsdans (big set eller big circle):  Danses i en stor kreds med mange par eller to par. 

Squaredance udvikler sig hele tiden, og der kommer løbende nye varianter til. 

Værd at vide om squaredance

At gå til Squaredance er ikke bare at gå til dans - det er at tilvælge det sociale. Du kommer i berøring med mange mennesker i alle aldre, hvilket gør Squaredance til en meget social dans.

I løbet af dansetimen danser man ikke kun med sin egen partner, men bytter også undervejs, da danseformen indbyder til at skabe nye relationer og være social.

Brugervenlighed  

Hele vejen igennem dansen guides du af en danseleder (kaldet en caller), der fortæller, hvad det næste trin, I skal danse, er.

Du bliver med andre ord ikke overladt til dig selv, og begyndervenligheden er på grund af den høje grad af vejledning undervejs i top.

Hvad kræver squaredance? 

Det kræver intet specielt udstyr at danse squaredance, så du kan let danse med fra første aften.

Der er altid noget nyt at lære i Squaredance, så selvom du har danset i mange år før, kan en træningstime stadig give masser af læring og smil.

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger