Hip hop

Hiphop er en paraply af mange stilarter, der hver har sit eget udtryk, og som udfordrer teknik, hurtighed, kropskontrol og balance.

Om hiphop

Hiphop startede som en improvisationsdans i New Yorks gader i 1970’erne, og har derfra udviklet sig til at blive sat mere i kasser og form.

Med formaliteten rykkede dansen ind på danseskolerne, og er i dag en populær træningsform. De fleste danseforeninger og dansehold blander ofte de forskellige stilarter.

Musikken har stor betydning for hiphop, og du vil derfor automatisk komme til at arbejde med din musikforståelse i denne stilart.

Typer af hiphop

Hiphop er per definition altid i stor udvikling. Derfor findes der ikke én definition på hiphop men mange der tilsammen giver stilarten sit særprægede udtryk.

Dog findes der forskellige typer hiphop. Blandt andet Commercial, Girly Hiphop, House, Break og Street.

Hiphop er også blevet en populær stilart i gymnastikverdenen, der låner bevægelser og danseformer til opvisningsprogrammer.

Hiphoppens mange stilarter gør det til en interessant danseform, der kan bruges både til begyndere og øvede. Om du er danser eller gymnast finder ud altid udfordringer i hiphoppens verden.

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger