Lånefonde og støttemuligheder

Som medlem i DGI Midt- og Vestsjælland har du og din forening forskellige muligheder for at søge støtte. Vi ønsker at støtte foreningsudviklingen i vores medlemsforeninger, så der ikke er langt fra den gode idé til det færdige resultat. Nedenfor kan du se, hvilke muligheder for støtte der findes i DGI Midt- og Vestsjælland.

Flere aktive børn og unge på Sjælland

Har din forening brug  for støtte til nye initiativer målrettet børn og unge kan I med fordel søge puljen ”Flere aktive børn og unge på Sjælland”. Puljen har et særligt fokus på nye målgrupper i foreningerne herunder inaktive, senstartere og tidligere medlemmer. Målet er, at flere børn og unge er en del af gunstige fællesskaber, der højner deres sundhed, trivsel, udvikling og forebygger ulighed og ensomhed. Læs mere og hent ansøgningsskema.

DGI Midt- og Vestsjællands lånefond

Går din lokalforening med tanker om anskaffelser af større idrætsmateriel og/eller mindre udbygning af faciliteter? Lån rentefrit op til 50.000 kr. med lånefonden. Udbetalingsåret er afdragsfrit og herefter afdrages over fem år. Læs mere og hent ansøgningskema.

Højskolestipendier

Er du ung, og går du med højskoledrømme, uddeler DGI Midt- og Vestsjælland årligt seks stipendier á 5.000 kr. til unge fra vore medlemsforeninger til idrætshøjskoleophold af minimum fire måneders varighed. Find mere information omkring stipendierne og ansøgningsskema.

Oversigt over kommunernes tilskudsordninger til leder- og instruktørkurser

Mange kommuner yder stort tilskud til foreningslivets ledere eller trænere, der gerne vil på uddannelse eller trænerkurser. Se hvilke ordninger, der findes i de forskellige kommuner. Al tekst er hentet direkte fra de respektive kommuners hjemmeside.