Skole DM i skydning er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og DGI Skydning. Alle landets 5. klasser kan deltage.
Er din klasse god til præcision?
Skole DM i skydningen er en turnering for hele klassen. Det er en sjov, anderledes og udfordrende idræt, hvor du lærer at arbejde med koncentration, udholdenhed og balance.
Vind 8000 kroner til klassekassen
Eleverne bliver delt op i hold af fire. Drenge og piger konkurrerer på lige fod.
Træningen og den indledende runde afvikles i oktober og november af den lokale skytteforening.
De bedste hold fra regionen går videre til en landsdelsfinale, hvor de bedste igen går videre til en landsfinale i Vingsted i slutningen af november.
De fem bedste hold i landsfinalen dyster om pengepræmier på 8.000 kr., 5.000 kr., 3.000 kr., 1.500 kr. og 1.500 kr.
Derudover bliver der trukket lod om en præmie på 1.000 kr. blandt de øvrige tilstedeværende hold.
Alle beløb går til klassekassen - måske til en klassefest, en udflugt eller tilskud til lejrskolen?
Skal du og din klasse være med? Så kig med her og se hvordan, I tilmelder jer!