Petanque for seniorer

Et simpelt, strategisk spil, hvor kreativitet og strategisk tænkning har stor betydning. Petanque kan spilles både ude og inde.

Petanque er et simpelt spil, som i sin enkelhed går ud på at kaste egne petanquekugler tættere på en lille trækugle (kaldet ”grisen”) end modstanderens kugler.

Petanque spilles normalt udendørs med metalkugler, men kan også spilles indendørs med læderkugler. Det kan spilles som single (en mod en), double (to mod to) eller triple (tre mod tre). I single og double har hver spiller 3 kugler, og i triple har hver spiller 2 kugler.

Udendørs-petanque kan spilles alle steder, der har et stabilt underlag af enten grus, jord eller sand – f.eks. en grusparkeringsplads.

Med Petanque får

Senioren:

  • Mild motionsform √ - Kan spilles uden sved på panden og egner sig for dem, der er interesseret i venskabelig konkurrence, hygge og samværet.
  • Nye venner, energi og glæde √ - Det sociale fællesskab, legen og glæde er i centrum.
  • Alle kan være med √ - Kan spilles af alle, næsten uanset alder og handicap.

Foreningen:

  • Nemt at igangsætte √ - Reglerne er simple og det kræver kun petanquebaner, et petanquesæt og en tovholder at komme i gang.
  • Billigt at igangsætte √ - Hvis banen er der i forvejen, er omkostningerne for foreningen meget lave.
  • Kan bæres af frivillige kræfter √ - Der er ikke brug for en træner og derfor kan klubben drives af frivillige seniorer.