Fodbold Fitness

Fodbold Fitness er udviklet til alle voksne mænd og kvinder, der ønsker en effektiv, sjov og social træningsform.

Konceptet er enkelt og består af træning i form af opvarmning, boldøvelser og småspil.

Fodbold Fitness er en intens, alsidig, involverende og motiverende træningsform, der kombinerer højintens intervaltræning, udholdenhedstræning og styrketræning, og derved giver et bredspektret sundhedsfremme ved regelmæssig deltagelse.

Den fysiske form forbedres og livsstilssygdomme forebygges. De gode resultater kan opnås uafhængigt af alder, køn, form og fodbolderfaring. Det er derfor hverken niveauet eller antallet af spillere, der er centralt for det helbredsmæssige udbytte.

I Fodbold Fitness er der fokus på det sociale. Der skabes gode relationer på fodboldbanen, hvilket gør det lettere at fastholde en regelmæssig træning end ved individuelle idrætter. Fodbold Fitness har fokus på leg og glæde, så træningen opleves mindre anstrengende end eksempelvis løb.

Med Fodboldfitness får

Foreningen:

  • Formbart træningskoncept √ - Fodbold Fitness kan tilpasses den individuelle klubs behov.
  • Evidensbaseret aktivitet √ - For foreningen har det stor værdi at kunne udbyde en aktivitet med dokumenteret sundhedsmæssig effekt. Effekten af Fodbold Fitness er underbygget i videnskabelige forsøg, viser bl.a. reduceret blodtryk, forbedret kondition og stærkere muskler og knogler.

Seniorer:

  • Relationsskabende √ - I Fodbold Fitness er det samværet med andre, der er i højsædet, og der er fokus på øvelser, hvor deltagerne kommer hinanden ved og skaber et meningsfyldt fællesskab.
  • God træningseffekt √ - Kombinationen af højintens træning, styrketræning og udholdenhedstræning kan forbedre den fysiske form og sundheden generelt.
  • Inkluderende √ - I Fodbold Fitness kan man ikke blive valgt fra – alle kan være med. Selvom der kan være stor individuel forskel på deltagernes niveau, så er der gode muligheder for at tilpasse, så deltagerne bliver udfordret efter deres eget niveau.
  • Nye venner, energi og glæde √ - Det sociale fællesskab, legen og glæden er i centrum, hvilket giver gode forudsætninger for fastholdelse i aktiviteten og medlemstilvækst.