Flere skoleelever mistrives. Fritiden skal mere i spil

De fleste skolebørn har det godt, men samtidig har der aldrig været så mange, der mistrives, viser ny undersøgelse. DGI’s formand peger på, at der skal mere fokus på fritidsaktiviteter og frirum for at vende den alarmerende stigning i mistrivsel.

Fritidsaktiviteter er vigtige i forhold til at styrke trivslen blandt børn og unge. I idrætsforeningen skal der være et frirum væk fra præstationskrav og perfekthedskultur. Foto: Lasse Hylander (arkiv)

De fleste børn i 5.-9. klasse har det godt. Men der er et stort mindretal, som mistrives, og især pigerne i 9. klasse har fået det værre og har problemer med lavt selvværd, hovedpine, dårligt humør og søvn. Faktisk har der aldrig været så mange, der har haft det så dårligt mentalt.

Det fremgår af Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed. Siden 1984 er undersøgelsen gennemført hver fjerde år.

”Det er alarmerende både for den enkelte og for vores samfund, at vi ikke formår at skabe bedre rammer for, at unge oplever at have et godt liv. Det er en kæmpe udfordring, som skal håndteres i fællesskab. Og vi er nødt til at have fritidsaktiviteterne i spil, vi kan ikke håndtere den her udfordring alene i skolen,” siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.         

Sundhedsstyrelsen: Fritidsaktiviteter er vigtige

I forbindelse med den nye undersøgelse fremhæver Sundhedsstyrelsen netop, at fritidsaktiviteter spiller en vigtig rolle i forhold til at styrke trivslen blandt børn og unge.

”Hvis vi skal gøre noget for trivslen, skal vi starte tidligt. Også i folkeskolen skal vi arbejde målrettet med trivslen. Vi ved også, hvordan frivillige ledere kan støtte positive fællesskaber, så flere børn deltager og bliver ved med at gå til fritidsaktiviteter. Vi skal tage udfordringen seriøst og erkende, at der ikke er noget quick-fix, der kan løse det,” siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Fritidsaktiviteter skal være et frirum

Charlotte Bach Thomassen peger på, at børn og unge i idrætsforeningerne skal opleve fællesskabet, og at det styrker den mentale, fysiske og sociale trivsel.

”I foreningen skal der være et frirum fra præstationskrav og perfekthedskultur. Børn og unge skal i foreningen bruge kroppen i sjove og motiverende aktiviteter sammen med deres venner, og når de er aktive, vil de helt naturligt lægge telefonen væk. Vi ved, at instruktører og ledere er meget optaget af børn og unges trivsel, og det vidner om, at mange voksne gerne vil afhjælpe den store udfordring med stigende mistrivsel,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Flere broer mellem skole og fritidsaktiviteter

Henholdsvis 68 procent af pigerne og 74 procent af drengene går til organiseret idræt i fritiden, og forskerne bag undersøgelsen fremhæver, at det er positivt, at så stor en andel deltager i idrætsaktiviteter i fritiden. Men samtidig viser undersøgelsen, at mange børn er inaktive, og det gælder især pigerne.

DGI’s formand pointerer, at det vigtigt med mere samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger, herunder om Åben skole for at tydeliggøre, hvordan aktive fællesskaber i fritiden kan gøre en forskel for børn og unge. 

”Vi presser på for at idrætsforeningerne kan komme ind i skolen, for der møder vi alle børn. Og alle børn og unge skal vide, at der er aktive fællesskaber tæt på dem, hvor du møder nye voksne, oplever at være en del af et hold, er sammen med dine venner og har et frirum,” siger Charlotte Bach Thomassen. 

Og der er et stort potentiale for mere samarbejde mellem skole og foreninger. En DGI-undersøgelse har vist, at 55 procent af idrætsforeningerne gerne vil samarbejde om Åben Skole, men at det blot er 16 procent af foreningerne, der i dag har et samarbejde om Åben Skole.

Som frivillig gør du en forskel  

Undersøgelsen viser, at særligt pigerne i 9. klasse har fået det værre. Aldrig har så mange piger sagt, at de utilfredse med deres liv. Blot 11 procent har høj livstilfredshed. Og mere end halvdelen af pigerne har hovedpine, er i dårligt humør og har svært ved at sove hver uge.

En af vejene til at styrke trivslen og imødegå mistrivsel er at øge unges fokus på de mange fordele ved at være frivillig.

”I udskolingen har man ofte de første erfaringer med at blive træner og leder i en idrætsforening, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få flere den vej. Det styrker den mentale sundhed at være frivillig, for du gør noget aktivt, du gør noget godt for andre og du gør noget godt for dig selv. Derfor skal vi sikre, at flere unge får mulighed for at blive frivillige,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Frivillig for fremtiden

DGI har med kampagnen ”Frivillig for fremtiden” sat ekstra tryk på unges trivsel gennem frivillighed.

Kampagnen på sociale medier kom i kølvandet på en række workshops, som DGI har afholdt i samarbejde med 56 kommuner. Her fik 920 deltagere fra 360 idrætsforeninger ideer og værktøjer til at få flere unge frivillige i foreningen. Og kampagnen følges blandt andet op af frivilliguddannelser og foreningsbesøg.

Mere om Skolebørnsundersøgelsen

Læs mere om undersøgelsen og hent rapporten hos Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Læs mere om undersøgelsen hos Sundhedsstyrelsen