Invester i de nære idrætsfællesskaber

Attraktive idrætsforeninger gør en kommune eller et lokalområde mere attraktiv at flytte til og bo i. Desuden styrker klubhuse og idrætsfaciliteter det lokale sammenhold og fællesskab, og det er vigtigt for sammenhængskraften.

Der er god musik i at samarbejde om idrætsforeningernes rammer, ikke mindst adgang til faciliteter. For eksempel er der mange fordele i at slå flere fluer med et smæk og vægte flerfunktionalitet, når anlægskronerne skal prioriteres i kommunerne. Der er både behov for, at kommunerne prioriterer idrætsfaciliteter og at kommunerne tænker motionsmuligheder ind, når kommunerne ellers bygger f.eks. skoler, børnehaver eller ældrecentre.

Kommunerne skal også prioritere idræt, mødesteder og foreningsfællesskaber, når en ny bydel eller boligkvarter planlægges. Lokale løsninger findes bedst lokalt. Når en gymnastikhal skal udvides, en svømmehal skal moderniseres eller en ny bydel skyder op, samarbejder DGI om helhedsplaner, undersøgelser og behovsafdækning.

Kilder: Danmarks Statistik, Statistikbanken (2021), Det centrale Foreningsregister, CFR for medlemskaber i 2020 af idrætsforeninger under DIF og DGI (dvs. at en person godt kan være medlem af flere foreninger).

Det skal være nemt og attraktivt at dyrke idræt i en forening. Og det skal være nemt og attraktivt at være frivillig. Derfor skal kommunalpolitikere også arbejde for, at idrætsforeninger sikret gode og trygge økonomiske rammevilkår.

Idrætsfaciliteter - store kommunale forskelle

Et kig ud over det kommunale landkort viser store forskelle i idrætsfaciliteter pr. indbygger. At der er forskel kommuner imellem er gammel viden og afspejler ikke kun forskelle mellem land og bykommuner, adgang til naturen og forskelle i prisen på mursten og jord, men også forskelle i lokale politiske prioriteringer.

Idrættens Analyseinstitut har opgjort facilitetsindekset, der bygger på nøgletal fra facilitetsdatabasen.dk samt Danmarks Statistik.

Her kan du dykke ned i tal for din egen kommune.

Ventelister og renoveringsefterslæb

Manglende eller utidssvarende idrætsfaciliteter er den største årsag til, at idrætsforeninger har ventelister for børn, unge og voksne.  Ca. hver fjerde forening har i dag venteliste til en eller flere af deres aktiviteter.  Det er et stort problem i forhold til at flere med i foreningsfællesskaberne.

Når det gælder idrættens faciliteter, er der et renoveringsefterslæb og behov for nye mursten i takt med, at der kommer flere børn og unge og ældre. Størstedelen af de idrætsforeninger, der har ventelister, angiver facilitetsmangel som årsagen.

Alle ønsker kan næppe imødekommes. Så når anlægskronerne skal prioriteres, er der mange fordele i at slå flere fluer med et smæk.

En undersøgelse fra KL's nyhedsbrev Momentum viser, at når kommunerne selv skal vurdere, hvor der bliver bygget, så indtager skoler førstepladsen.

At det kan betale sig at tænke byggeri af skoler og idrætsanlæg sammen har Lokale- og anlægsfonden (LOA) samlet en række gode eksempler på.

Bedre forhold for at inddrage bevægelse i skoledagen understøtter ikke alene bevægelse i skolen, men også brobygning mellem foreningslivet og eleverne.

Også når det gælder de sundhedshuse, som flere og flere kommuner etablerer tæt på borgerne og med flere fagligheder samlet, er der god synergi i at sætte fokus på faciliteter. Kommuner, sundhedshuse, DGI og idrætsforeninger samarbejder i stigende grad, f.eks. når en borger efter kommunal genoptræning skal fortsætte med de sunde vaner. Forebyggelse efterfølger behandling. Og så er det vigtigt med rammer og faciliteter, så idrætsforeningerne kan styrke ældres motion og bevægelse.

Naturen er voksnes foretrukne arena for idræt og motion. Vi skal arbejde for de bedste muligheder for outdoor-aktiviteter både bynært og i skoven, ved kysten og på vandet. Samtidig skal vi passe på naturen, men vi lærer kun at passe på naturen, hvis vi bruger og oplever den.

Idrætsforeningerne vil gerne samarbejde om faciliteter og rammer

Lokale idrætsforeninger og DGI kan gøre en forskel – og vi vil gerne samarbejde. I DGI’s undersøgelse fra 2020 viser, at 22 procent af foreningerne angiver, at foreningen i dag oplever, at kommunen støtter foreningen på tilfredsstillende vis. Men foreningerne peger samtidig på følgende områder, hvor kommunen bedre kan støtte foreningen for at skabe et attraktivt lokalområde:

• 59 procent mere tidssvarende haller
• 33 procent lettere adgang til eksisterende kommunale faciliteter
• 33 procent: At kommunen sætter medlemstilskuddet op
• 31 procent: At kommunen prioriterer flere midler til uddannelse af frivillige
• 12 procent: At kommunen prioriterer flere midler til digitalisering af idrætsforeninger