Flere aktive, flere medlemmer, flere frivillige

I DGI arbejder vi målrettet for at få flere aktive, flere medlemmer i foreningerne og flere frivillige. Vi tror på, at det hele er forbundet. Bliver flere aktive, bliver der flere medlemmer og flere, der engagerer sig som frivillige. Ligesom flere frivillige giver flere medlemmer og flere aktive.

I DGI prioriterer vi samspillet mellem udfordring, fællesskab og sundhed. Idræt handler om meget mere end at vinde. Oplevelsen er vigtigere end resultatet, og oplevelserne skal give især børn og unge lyst, mod og forudsætninger for livslang fysisk aktivitet.

Hver tredje voksne dansker har udført frivilligt arbejde, og idræt er det område, hvor der er flest frivillige. Også de unge vil gerne være frivillige. Blandt de 15-29 årige, som ikke udfører frivilligt arbejde i dag, vil 39 procent gerne i gang som frivillige.

Foreningsfællesskaberne er mere nødvendig end nogensinde før. I idrætsforeningen lærer du at tage ansvar – uanset om du er udøver, træner eller leder.

DGI mener:

• Det skal være nemt og attraktivt at være medlem af en idrætsforening.
• Det skal være nemt og attraktivt at være frivillig. Idrætsforeningernes frivillige bør således ikke underlægges unødige økonomiske og administrative byrder.
• Politikere i kommuner og Folketing bør arbejde for, at idrætsforeninger er sikret
  gode og trygge økonomiske rammevilkår.
• 25 års-reglen i Folkeoplysningsloven straffer foreninger med tilgang af voksne medlemmer og modarbejder ambitionen om flere aktive danskere. Reglen gør, at nogle foreninger undlader at udbyde aktiviteter til voksne og seniorer, eller at foreningerne må lave uhensigtsmæssige foranstaltninger for ikke at miste tilskud. Kommunerne bør derfor undlade at bruge 25 års-reglens mulighed for at nedsætte det økonomiske tilskud til idrætsforeninger, når en vis procentdel af medlemmerne er over 25 år. (Folkeoplysningsloven paragraf 25, stk 3).
• Vi skal sikre, at der ikke sker en forskelsbehandling af kommunal støtte til idrætsaktiviteter. Det er altid organiseringsformen og ikke typen af idrætsaktivitet, der er afgørende for, at foreninger kan modtage støtte, f.eks. i forhold til Folkeoplysningsloven. Foreningsfitness, esport og skydning er idrætter på lige fod med gymnastik, håndbold og badminton – det afgørende er, at aktiviteten foregår i en almennyttig forening, hvor et eventuelt overskud bliver i foreningen.
• Kommuner og Regering bør arbejde målrettet med udviklingstiltag, der gør flere danskere aktive. F.eks. som det ses i forbindelse med Bevæg dig for Livet-samarbejdet mellem DGI, DIF, udvalgte kommuner og en række partnere. Dette kræver samarbejde på tværs af ministerier og forvaltninger inden for kultur-, sundhed-, socialområdet samt bolig- og byplanlægning.
• Kommunerne og Folketinget må finde en løsning på udfordringerne med anlægsloftet og renoveringsefterslæb. Anlægsloftet skal tænkes smart, så vi sikrer mødesteder for aktive fællesskaber og foreningsliv for vores børn og unge også i fremtiden. I de største byer er der brug for langt flere faciliteter, og på landet er der brug for at modernisere. Gerne i sammenhæng med skoler, dagsinstitutioner, sundhedshuse og kultur- og naturarenaer.
• Idræt er en god vej til inklusion af mennesker, uanset om du kommer fra Syrien til Silkeborg eller fra Flensborg til Frederikshavn. I idrætsforeningerne skal vi byde alle velkomne. Medlemmer får ikke blot sved på panden, men også et større netværk, ligesom de introduceres til foreningslivet som en vigtig del af det danske samfund og kultur.