Ole Dreyer blev valgt til DGI’s hovedbestyrelse

Hvorfor stiller du op til DGI’s hovedbestyrelse?

Jeg trives rigtig godt i det idrætspolitiske arbejde, og jeg brænder for sagen og gør en dyd ud af at gøre en forskel for idrætten i Danmark og understøtte foreningerne. Jeg har fået DGI ind under huden, så jeg i dag er DGI.

Mød DGI's nye hovedbestyrelse

Jeg har været valgt som 1. suppleant i en årrække og har i to omgange indtrådt i hovedbestyrelsen, når der blev brug for det. Første gang var i en kort periode for Birgitte Nielsen, og senest har jeg nu siddet i en 10 måneders periode for Annette Vilhelmsen. Og jeg vil gerne bidrage til kontinuiteten og fortsætte med det arbejde, vi har igangsat i løbet af det seneste år.

Jeg mener desuden selv, at jeg har noget byde på, blandt andet fordi jeg på 7. år er landsdelsformand i DGI Bornholm og er formand for Folkeoplysningsudvalget og Idrættens Videns- og Kompetenceråd i Bornholms Regionskommune. Så jeg kender idrættens hverdag fra flere facetter.

Men det allervigtigste for mig er, at jeg synes, det er sjovt. Det er mit motto; både for mit arbejde og mit frivillige arbejde, at det skal være sjovt. Og mit arbejde i DGI, dét synes jeg er sjovt.

DGI ønsker, at flere børn og unge skal være aktive i idræt og foreningsliv. På årsmødet i 2018 blev der afsat 70 mio. kr. til at sikre børn og unges lige adgang til foreningsdeltagelse. Hvordan kan vi bedst bruge de midler, så de gør den største forskel?

De 70 mio. kr. er delt i to puljer, hvoraf de 45 mio. skal ud i landsdelene og virke direkte i foreningerne, og de resterende 25 mio. er storbysatsninger.

For de 45 mio. kr. er det landsdelene selv, der byder ind og trykprøver og vurderer, hvad der giver mening for netop dem. Det er gjort, fordi der kan være meget stor forskel på, hvad der giver mening i de enkelte landsdele. Men det er netop styrken i tiltaget, fordi når man inddrager landsdelene i så høj grad, så kommer det ikke oppefra, men nedefra med udgangspunkt i foreningernes behov.

I DGI’s mission står der bl.a.; ”DGI vil med foreningen som udgangspunkt engagere flest mulige i idræt”. Hvordan synes du, det går?

Det synes jeg faktisk går rigtig godt. Man kan se på vores medlemstal, at vi får flere og flere medlemmer. Samtidig kommer der flere nye idrætter, senest esport – og det er simpelt udbud og efterspørgsel. Vi skal have fokus på foreningernes behov, fordi det er dem, vi er sat i verden for. Foreningerne driver DGI, så uden dem var der ikke noget DGI.

Vi skal blive endnu bedre til at lytte og agere ud fra, hvad der sker ude i sidste led i kæden – helt ude i foreningerne. Kæden er foreningerne, landsdelene, landskontoret og hovedbestyrelsen. Ting vokser klart bedst, når det kommer nedefra.

DGI og DIF har den fælles vision Bevæg dig for livet. Hvordan forandrer det DGI?

Jeg mener ikke, at det forandrer DGI, men det giver noget ekstra. Det giver noget, at man laver relationer og samarbejdsaftaler med en kollega inden for idrætsverdenen.

DIF har altid stået mest for eliten, og DGI mest for bredden. Men jeg synes, at DGI og DIF understøtter hinanden rigtig godt. Jeg mener ikke, at det har forandret den måde, vi tænker på, men det har givet os mulighed for at udvikle os sammen med andre.

Har du en mærkesag, du vil fokusere på i din kommende periode som medlem af hovedbestyrelsen?

Min mærkesag er seniorer. Jeg er helt med på, at børn og unge er den seneste store DGI-satsning, men jeg arbejder for seniorerne. I DGI bør vi have fokus på denne gruppe, fordi vi bliver flere og flere seniorer. Set med sundhedsbriller er seniorgruppen rigtig vigtig, og ser vi på kommunernes økonomi, så er der også et incitament til at motivere endnu flere seniorer til at dyrke idræt og til at være frivillige i foreningslivet. Motionen og det sociale fællesskab i foreningsidrætten kan gøre, at mange seniorer ikke sidder ensomme hjemme, som jeg desværre tror, at mange gør.

Vi skal selvfølgelig også satse på børn og unge, men jeg mener, at vi skal have hele paletten med og ikke glemme seniorsegmentet. Jeg ser meget frem til samarbejdet med DIF, kommunerne og andre aktører, fx Ældre Sagen, som vi har lavet en samarbejdsaftale med. Jeg mener, at det er lige til højrebenet, fordi der er så meget, vi kan tilbyde inden for idræt og motion, lige fra stolegymnastik til gå-fællesskaber. Seniorerne skal ikke ud og lave en Ironman, men vi skal møde dem i øjenhøjde og understøtte deres behov.