Landsstævnet i Ollerup i 1935 var bemærkelsesværdigt af flere grunde. Det blev afholdt på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, der blev betragtet som et 'ungt sted'.
Dette medvirkede blandt andet til, at det national-mytologiske grundlag ikke blev repeteret så intenst som op til Dybbølfesten i 1928.
Manden bag: Niels Bukh
Niels Bukh var landets gymnastikleder nummer et, hvorfor det også syntes ganske naturligt, at landsstævnet blev holdt på hans højskole i Ollerup.
Skolen havde idrætshal, svømmehal og et nyt stadion med plads til 40.000 deltagere. Disse faciliteter gjorde udslaget, da stævnestedet skulle vælges.
Niels Bukh erkendte, at det store arrangement næsten oversteg hans kræfter, og det kneb også en smule med maden og pladsen på det nybyggede stadion. Alligevel satte stævnet et uforglemmeligt præg på dem der deltog, ligesom det viste vejen for kommende stævner.
Fra national enhed til nordisk helhed
På stævnets anden dag besøgte kong Christian d. 10., kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid det store stadion for at overvære stævnet og vise interesse for det folkelige arrangement.
For første gang var fodbold, håndbold, atletik og svømning repræsenteret ved et landsstævne – som i 1935 fik de imponerende betegnelser ”Det nordiske Landsstævne” og ”Ollerup Olympiaden”.
Der blev dette år lagt vægt på at give deltagerne en kulturel oplevelse, og dette bidrog de kongelige skuespillere Poul Reumert og Bodil Ipsen til.
Det nationale blev lige så stille nedtonet, og frem blomstrede en mere abstrakt og nordisk helhedstanke. Udviklingen mod et kulturelt og mangfoldigt landsstævne kan således allerede spores fra 1935.
Denne udvikling har udfoldet sig trin for trin i DGI og DDS, hvor der til hvert stævne føjes et nyt og farverigt perspektiv.