1862 - Det startede på Halmtorvet
Landstævnet i 1862
Det første stævne, som blev benævnt “1. Almindelige danske Præmieskydning”, fandt sted d. 24. oktober 1862 på Enighedsværn ved Halmtorvet på Vesterbro i København – det sted, der i dag huser DGI-byen.
103 skytter var mødt op - naturligvis alle sammen mænd – og af dem kom de 36 fra provinsen og 67 fra København.
Der blev skudt på 300 og 400 alen, og hele herligheden var overstået på seks timer. Historien vil vide, at den efterfølgende middag tog længere tid end selve skydningen, men det er naturligvis et rygte, der ikke lader sig bekræfte i dag.
Indenrigsminister D.G. Monrad udtalte ved afslutningsfesten: ”Begyndelsen er god, men det er endnu kun en begyndelse. Lad mig udtale håbet om, at skytteforeningerne går en stor udvikling i møde.” (Kilde: Erik Tofte, Landsstævner 1862-2002) – og det gjorde de.
1863 - Folkelig involvering
Landsstævnet i København, 1863, blev kaldt ’2. Præmieskydning’, og det havde ca. 200 deltagere.
I Skyttebevægelsens første tid var det primært skydning, der øvedes. Staten gav opbakning og ydede tilskud til aktiviteterne. At mødes til stævnerne skulle skabe samling og virke som katalysator for folkelig involvering.
1865 - Fælles fodslag
I 1864 blev den danske grænse rykket til Kongeåen, da Danmark led nederlag til Preussen. Skytteforeningerne var et nationalt integrerende projekt, der slog et slag for folkeligheden og det fælles fodslag.
Landsstævnet i 1865 var en præmieskydning i København med 200 deltagere, og varede en dag. Indenrigsministeriet udloddede ti rifler som præmier.
1869 - Konkurrence og folkelig fest
Landsstævnet i 1869
I 1969 blev den fjerde præmieskydning afholdt i Horsens. Denne gang varede stævnet i to dage og det havde en mærkbar deltagerforøgelse med 2.200 deltagere. Stævnet har fået ry for at være særlig muntert og livligt.
For første gang i landsstævnehistorien var der legemsøvelser på programmet, og i foreningerne dyrkedes eksercits, voltigering (gymnastiske øvelser til hest) og smidighedsøvelser.
Det var til dette stævne, at de krops- og idrætslige aktiviteter blev et fast inventar til landsstævnerne.
Der blev uddelt præmier til skytterne individuelt, men også til foreningerne. Konkurrencerne var et centralt element til præmieskydningerne, ligesom den folkelige fest var i højsædet.
