Deltag i skydning til Landsstævnet
Kom med til Danmarks største idrætsfestival i Vejle d. 3.-6. juli 2025.
Kom med til Danmarks største idrætsfestival i Vejle d. 3.-6. juli 2025.
Saml dine skyttevenner og dyrk din idræt til Landsstævnet. DGI Skydning inviterer som altid til skyde-aktiviteter for dig, der er skytte i forvejen og medlem af en forening: Udfordr din evne til koncentration, præcision og ro. Du kan blandt andet deltage på STD pistol og cal. 22 riffel. Er du ikke skytte i forvejen, kan du prøve luftpistol og luftriffel eller biathlon som er ”kom og prøv” tilbud til alle og foregår i Stævnecentrum.
Med et landsstævne-armbånd kan du både deltage i skydning og prøve flere idrætter som for eksempel petanque, MTB og beachvolley. Om aftenen kan du slå dig løs i festteltene og til koncerter. Med i dit armbånd hører 4 overnatninger enten på campen eller på en skole. Mærk pulsen. Mød magien.