Padl i kano til Landsstævnet
Kom med til Danmarks største idrætsfestival i Vejle d. 3.-6. juli 2025.
Kom med til Danmarks største idrætsfestival i Vejle d. 3.-6. juli 2025.
Tag dine venner med på kanotur i festivalomgivelser. Du sejler på Vejle Å, ser den smukke ådal, kommer forbi åbne enge, skov og mark, passerer DGI’s hovedsæde i Vingsted, og til sidst padler du tæt forbi landsstævnecentrum, inden turen slutter tæt ved Vejle Fjord.
Med et landsstævne-armbånd kan du både deltage i kanoturen og prøve flere idrætter som for eksempel beachvolley, fitness og SUP. Om aftenen kan du slå dig løs i festteltene og til koncerter. Med i dit armbånd hører 4 overnatninger enten på campen eller på en skole. Mærk pulsen. Mød magien.