Kombiner samvær, glæde, smil og fysisk aktivitet for hele familien.
I børnefamilier kan det være svært at forene arbejde, fritid og familiært samvær. Så hvis tiden er knap og kostbar, hvorfor så ikke udnytte denne ventetid til bevægelse for både forældre og børn?
Med konceptet Hele familien i bevægelse er ønsket, at flere forældre skal være aktive i foreningsregi - ikke bare på et voksenhold, men sammen med deres børn.
Opstarten af et nyt hold kræver ud over tid også organisatoriske overvejelser og beslutninger. For at lette denne proces og gøre implementeringen af et nyt hold mere overskueligt, opsætter materialet rammer for dette.