Idrætspolitik i et corona-år

IDRÆTSPOLITIK - FORTSAT:

DGI - en tydelig samfundsstemme

På tværs af landsdækkende, lokale og sociale medier har DGI bidraget til, at idrættens synspunkter og behov under coronakrisen ikke alene er blevet hørt politisk, men også kendt i den brede offentlighed.

Det har særligt været med viden fra landsdelsforeningernes foreningskontakt i bagagen, at DGI på landsplan over for Regering og Folketing har kunnet arbejde for, at idrætten på sundhedsansvarlig vis igen kunne genåbne. Etape for etape.

I et usikkert efterår med fortsatte restriktioner og lokale nedlukninger er det selvsagt vigtigt med den fortsatte politiske dialog - i samarbejde med de øvrige idrætsorganisationer og Dansk Ungdoms Fællesråd.

En kommunal hånd under folkeoplysningen

”Ingen har prøvet det før,” lød det typisk på politikernes pressemøder. Det har foreningslivet heller ikke, kunne vi i DGI supplere. I marts stod det klart, at der var behov for tryghed i forhold til kommunernes udbetaling af tilskud efter Folkeoplysningsloven. Når nu aktiviteterne var lukket ned, måtte kommunerne så fortsat udbetale foreningerne deres tilskud? 

Derfor var det positivt, at Kulturministeriet efter hurtig dialog med blandt andet Kommunernes Landsforening og DGI sidst i marts med en ændret bekendtgørelse gav kommunerne muligheden for netop forsat at yde støtte som planlagt.

Kærkomne hjælpepakker

DGI undersøgte tidligt i marts de økonomiske konsekvenser af aflysningen af gymnastikkens forårsopvisninger og gennemførte senere en bredere undersøgelse på tværs af idrætter sammen med DIF. Den økonomiske prognose blev ikke bedre i takt med, at sommerens festivaler og byfester blev aflyst. Det har været vigtigt for DGI, i et bredt samarbejde, at sikre, at også idrætsforeningerne blev tilgodeset af statens hjælpepakker. 

I april vedtog politikerne den første hjælpepakke, hvoraf DGI sammen med DIF konkret kunne fordele 44 millioner kroner til foreningerne. I alt 2.966 ansøgninger for over 250 millioner kroner vidnede om et ekstra stort behov.  Det vakte derfor stor glæde, da Folketinget sidst i august bevilligede i alt 100 millioner kroner ekstra til foreningslivet.

Flere kommunale bygge-penge til idrætten?

I særligt de større byer står børn og unge i dag på venteliste til for eksempel svømning eller gymnastik - uden at kommunernes investering er fulgt med efterspørgslen. Derfor bakkede DGI også op, da regeringen som en del af de tidligere corona-erhvervspakker helt suspenderede kommunernes anlægsloft for 2020.

DGI er til stede lokalt og ofte med god kommunal dialog om, hvordan eksempelvis nye idrætsfaciliter skal bygges. Forud for forhandlingerne om kommunernes økonomi næste år arbejdede DGI derfor for, at netop kommunerne fik større råderum til at bygge nyt og renovere. I maj kunne vi glæde os over, at anlægsloftet blev lempet markant for 2021.

Idræt rimer på samfundssind

Idrætsforeningernes fællesskaber er for alle, men nogle har mere brug for dem end andre. Coronakrisen er også historien om social isolation og ensomhed. Om blandt andre børn og unge i udsatte familier, der mangler et pusterum i hverdagen.

Derfor tog DGI tidligt imod kulturministerens og social- og indenrigsministerens invitation til at indgå i partnerskaber på tværs af sektorer, men har også appelleret politisk til, at hvis politikerne skulle prioritere i en langstrakt sundhedskrise med restriktioner, ja så skal børn og unges hverdagsfællesskaber prioriteres højt.

Da Folketinget bevilligede midler til en aktiv sommer for børn og unge, lykkedes det på kort tid DGI at arrangere 619 idrætsskoler med over 25.000 deltagere. Også med aktiviteter enten gratis eller med fripladser til udsatte børn og unge. Ikke mindst på grund af tæt samarbejde med samlet 74 kommuner og 359 idrætsforeninger. 35 af idrætsskolerne var specifikt målrettet børn og unge i udsatte positioner. Flere medlemmer af Folketinget samt en kulturminister brugte en sommerdag på at besøge DGI's idrætsskoler.

Esport anerkendes som en foreningsidræt

Forenings-esport er i en rivende udvikling i DGI med flere og flere børn og unge. Da der hos myndighederne var sået tvivl om, hvorvidt e-sport er en idræt og derved kunne momsfritages, rejste DGI sagen i skatterådet. Foreningerne skal ikke bruge tid på momsregnskaber, og kontingentet er vigtigt at holde lavt, så alle børn og unge kan være med. DGI endte med at vinde sagen mod Skattestyrelsen.