Høster de lavthængende frugter
Badminton har de seneste år høstet lavt hængende frugter hos klubber, hvor der er en tæt samarbejdsrelation, og hvor klubberne har været dygtige til at igangsætte og udvikle nye initiativer. Disse klubber er også dem, der både har fastholdt medlemmer og været gode til at rekruttere nye.
I næste fase har DGI Badminton fokus på at styrke relationen til klubber knap så tæt på. Gode relationer vil give en effektiv indgangsvinkel til at inspirere og vejlede til mere glæde og kvalitet i dansk badminton. Vi vil tale badminton op, dele succeshistorier både med hinanden og omverdenen, så badminton igen kan blive en folkesport.
Badminton har i 2019 været gode til at tiltrække nye spillere i alderen 0-6 år. Til dem har vi lanceret et MiniTon materiale, som er let tilgængeligt. Der er også stor tilgang specielt af drenge i alderen 7-12 år. I aldersgruppen 0-12 år har badminton fået 569 nye medlemmer.