Fremgang i nye målgrupper
Bueskydning vinder hastigt frem og tilbydes nu i cirka 50 foreninger. Airsoft-skydning er også ved at rodfæste sig i landsdelene, og hele foreninger inden for både bueskydning og hardball melder sig ind.
DGI Skydning har desuden udviklet et skydekursus med landets 100.000 riffeljægere som målgruppe. Det er sket i samarbejde med Danmarks Jægerforbund, der ser et stort potentiale, også for samarbejde omkring bedre udnyttelse af landets skydebaner. Det forventes, at målsætningen om 1000 flere medlemmer per år fra disse nye målgrupper vil blive en realitet.
Covid-19 har været en stor udfordring i relation til stævner og arrangementer. DM’er og Skydesportens Dag måtte aflyses. Der arbejdes i stedet med nye afviklingsformer, bl.a. med Motivu.dk som omdrejningspunktet i kampagnen ”Gratis prøveskydning”, der lover godt for fremtiden.