Unges idrætsdeltagelse i 2018

De 5 indsigter, der gør særligt indtryk, er: 

1) Unge anno 2018 oplever et stærkt forventningspres om at de skal præstere på alle arenaer. Unge er presset på tid og i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse oplever unge at ”miste” 11,5 rådighedstimer om ugen til transport, lektier og fritidsjob.

2) Fællesskab og engagement er centralt for unge anno 2018, men de efterspørger nye koblinger af samvær, selvrealisering, sag og forpligtelse.

3) Mange klassiske foreninger bidrager til det øgede pres ved tidligt at møde børn og unge med ”all in-krav” og en træningsstruktur der er præget af en ”go pro or go home-tankegang.” Få foreninger formår at skabe rammer, der passer til de travle unge og give plads til dem, der bare vil dyrke idræt for sjov, hvilket bidrager til en øget polarisering mellem idrætsaktive og idrætsinaktive.

4) Unge mistrives i højere grad end tidligere. I foreningslivet spiller træneren en afgørende rolle for de unges trivsel, men mange trænere oplever en række barrierer for arbejdet med trivsel herunder blandt andet, at tiden er knap, og at arbejdet med trivsel giver ekstraarbejde.

5) I dag dyrkes idræt i høj grad individuelt, fleksibelt og gerne i skiftende og selvvalgte fællesskaber –  gerne udenfor. Foreningerne, som tidligere var den eneste indgang til idræt og aktivitet, er i dag blot én af flere veje til høj puls.

For at forstå, hvilke barrierer inaktive unge oplever omkring motion, har HappyMoves sammen med adfærdsbureauet KL7 lavet en undersøgelse af unge mellem 16 og 29, som er aktive mindre end en gang om måneden for at komme tættere på at forstå, hvorfor disse unge ikke er aktive. Undersøgelsen viser, at hele 2/3 af disse såkaldt forbeholdne unge rent faktisk har en intention om at dyrke mere motion, men at der eksisterer en stor kløft mellem intention og handling.  Det er ligeledes blevet belyst, at denne kløft forstærkes af en række barrierer, som de unge oplever i de motionstilbud, de møder på deres vej.

Tilbage til Årsberetning 2018.