Glasset er mere end halvt fyldt

FORMANDENS BERETNING fortsat. Når det er sagt, kunne mange flere have glæde og hjælp af mere motion i hverdagen. Mange ville have godt af at være en del af fællesskabet i en forening, ikke mindst børn og unge. Stress er et udbredt problem på trods af, at vi aldrig har haft det bedre materielt. Og medlemstallet i DGI og DIF stiger relativt langsomt i forhold til den store satsning, som Bevæg dig for livet er. Der er dog lagt så mange gode spor ud, så jeg tror fuldt og fast på, at tilstrømningen kommer.

Vi har hænderne fulde med vigtige opgaver

Man skal ikke hvile på laurbærbladene, men vi skal huske at fejre, det vi opnår, og så gå efter næste mål. Som afgående formand kan jeg med glæde konstatere, at DGI står godt på sine ben og har hænderne fulde med gode og vigtige opgaver i forhold til medlemsforeningerne, i samarbejde med kommunerne og med tilbud til befolkningen om at være aktive. Vi har stor opbakning fra samfundet og er anerkendt som en stærk og troværdig aktør i samfundet. Men der er mange nye muligheder og opgaver, som skal gribes og omsættes til lokale fællesskaber og aktiviteter.

Hovedbestyrelsen fremsætter på det kommende årsmøde et forslag om børn og unges lige adgang til foreningsliv. Vi kan i det centrale medlemsregister se forbavsende store forskelle kommunerne imellem på børn og unges deltagelse. Det vil vi stille skarpt på de kommende år med en satsning på 70 millioner kroner. Hvorfor har vi disse forskelle, og hvad er læren fra de kommuner, hvor deltagelsen er høj?

Det er en kerneopgave for foreningslivet at tiltrække og engagere så mange børn og unge som muligt, for derved at ruste dem til at indgå i fællesskaber og blive aktive borgere. I DGI tror vi på, at vi henter vores styrke som menneske i kraft af de fællesskaber, vi indgår i. Børn-og-unge-indsatsen supplerer fint Bevæg dig for livet, som jo har fokus på voksne motionister.

Tid til udskiftning

DGI skal ved det kommende årsmøde have ny formand. Det er godt både for DGI og for mig, at der skiftes nu. Der er brug for nye øjne og ny energi til at se på, hvilke mål og prioriteringer, der kan og skal bringe DGI til det næste trin. Jeg har givet det, jeg kunne give, så jeg har også godt af nye udfordringer og opgaver.

Formanden er blot én ud ni medlemmer i DGI’s hovedbestyrelse, og der er også 14 formænd i DGI’s landsdelsforeninger. Som formand er der således mange at dele æren med, når det går godt! 

Men ansvaret for at få sat den rigtige dagsorden i organisationen ligger tungere på formanden end hos andre.  Det samme gør fejl og svigt, for ingen andre har samme adgang og muligheder for at stille skarpt på det, der skal have fokus. Formanden er også DGI’s ansigt udadtil på landsplan og dermed ansvarlig for relationer til regering og folketing og til de mange andre samarbejdsflader, en stor organisation som DGI nu engang har.

Jeg skal ikke give en ny formand råd om, hvad han eller hun skal gøre i fremtiden. Det eneste jeg kan sige om fremtiden er, at den famler og kravler man ind i – som man er. Pointen er netop – som man er – altså med afsæt i de værdier, man har eller ikke har - apropos Danske Bank.  Og på baggrund af den kultur, som er i organisationen.

Kig efter muligheder

Hvis man vil hvile på laurbærrene og har meget fokus på sin egen verden, misser man mange muligheder. Men hvis man har lyst til udfordringer, får man muligheder. Og mit liv har lært mig, at det er mulighederne, man skal kigge efter. Problemer kommer af sig selv, og hvis man som leder er optaget af at lede efter problemer og løse dem, får man så mange, at man aldrig når at opdage de muligheder, der kommer forbi. Selvfølgelig skal problemer løses, og konflikter afgøres, men der er også mange, som fint kan løses af de, der har problemet. Kunsten er at sortere rigtigt.

Hele landsledelsen har et fælles ansvar for ledelseskulturen i DGI. Jeg synes, at vi har været gode til at samles om konstruktive dagsordener fremfor at grave os ned i problemer. Jeg ved, at nogle en gang i mellem har stået tilbage med fornemmelsen af, at deres problem blev affejet. Men de måtte ikke stjæle hele taletiden.

Det kan godt være, at det kan være lidt besværligt at skulle samarbejde med et specialforbund i en given sammenhæng, men vi skal huske på, hvilke muligheder det også har givet. DIF og DGI har fået en samfundsmæssig opbakning på grund af dette samarbejde, der er meget større end tidligere.

Glasset er mere end halvt fyldt. Det kan I læse mere om på de følgende sider. Og der er mange spændende opgaver og muligheder i de kommende år, og så må glasset gøres lidt større.

Tilbage til årsberetningen.