Individuel træning

Individuel træning er træning i et fitnesscenter, hvor du selv kan konditions- eller styrketræne.

Træning i fitnesscenter er populært, blandt andet fordi du kan træne, når det passer dig og skræddersy din træning, så den passer præcis til dig. Flere og flere foreninger tilbyder træning i fitnesscenter –  både som supplement til for eksempel håndboldtræning og som den primære træningsform.

I det foreningsbaserede fitnesscenter har du mulighed for at træne på maskiner og med frie vægte - og du kan få lagt et personligt program af en af de mange og dygtige fitnessinstruktører. Når du træner i en forening, er du en del af et fællesskab – selvom du træner for dig selv.

Kontakt din lokale forening, og spørg hvilke faciliteter de har. Så er du hurtigt i gang. 

Bliv fitnessinstruktør

Har du lyst til at undervise i fitness? Så tag en af de uddannelser Bevæg dig for livet – Fitness (den fælles fitnessafdeling for DGI og GymDanmark) udbyder. Samarbejdet mellem de to organisationer er garanti for kvalitet og høj faglighed.

Du kan blandt andet uddanne dig som fitnessinstruktør og specialisere dig inden for tekniktræning, mobilitetstræning samt frivægtstræning.