Familietennis

Spil tennis med dit barn, få tennistræning for hele familien - og gode oplevelser sammen.

Oplev glæden ved at spille tennis sammen som familie! Flere og flere foreninger tilbyder familietennis, som er træning for børn fra 3-9 år og deres forældre. 

Hør Gunda Rigal Feddersen fra Kristrup ved Randers fortælle om sine oplevelser med familietennis:

Vi har en legende tilgang, og målet er, at familierne har en fest. Det skal være sjovt. Men vi har også mål for motorik, balance og koordination.

Rasmus Gråskov, træner i Hareskov-Værløse Tennisklub

Tre niveauer

Familietennis fungerer bedst, når træningen opdeles i flere niveauer. Det giver både børn og forældre det bedste udbytte. Det er typisk:

  • TEN1 er for de 3-5 årige
  • TEN2 er for de 5-7 årige
  • TEN3 er for de 7-9 årige

På alle tre hold spiller børn og forældre sammen, og jo ældre børnene bliver, jo mere træner børn og voksne hver for sig. Uanset hvad, er det altid hyggeligt.

Træningsform, der breder sig

Familietennis findes endnu ikke i alle tennisklubber, men du kan høre mere om konceptet ved at kontakte tenniskonsulenten i din landsdelsforening eller projektleder Johannes Jørgensen. Du kan også læse en grundig introduktion til familietennis i "Idékatalog - om integration og fastholdelse af voksne tennismotionister," som er udarbejdet af Dansk Tennis forbund og DGI Tennis i regi af Bevæg dig for livet. 

Og så giver det en god stemning at være sammen med andre forældre

Gunda Rigal Feddersen, forælder og træner i Kristrup Tennisklub

Find en tennisklub nær dig, og hør om klubben tilbyder familietennis. Alternativt kan du tage kontakt til din landsdelsforening.

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger