Turneringer i DGI Fodbold

Bring flere i spil! Fodbold er bare sjovere, når alle spiller med, så deltag i vores turneringer, hvor også B- og C-holdet spiller masser af kampe.

Med DGI’s fodboldturneringer får I en sæson fyldt med fede kampe og udfordringer for hele truppen. Det er sjovt for alle spillere, uanset om de er på A-, B- eller C-holdet.

Her får du fem gode grunde til at spille turnering i DGI:

  • Fleksibilitet: Vi lytter til lokale ønsker og tilpasser gerne turneringen efter jeres ideer og behov.
  • Nærhed: Vi arrangerer turneringerne tæt på jeres forening, så I ikke skal køre langt til udekampe.
  • Fastholdelse: Turneringskampe gør det sjovt at spille fodbold og er med til at fastholde spillere på B- og C-holdet.
  • Fællesskab: Fælles oplevelser giver sammenhold og minder, og dermed styrker I fællesskabet både på de enkelte hold og i hele klubben.
  • Udfordring: Vi matcher holdene, så alle får udfordringer på deres niveau og bevarer motivationen hele sæsonen.

Husk, at du sagtens kan deltage, selvom du også er tilmeldt andre turneringer. Har du spørgsmål eller brug for mere info? Så ta’ fat i din lokale fodboldkonsulent.