Surprise!

April har budt på en masse super fedt gymnastik, og det har været en stor oplevelse at se så meget energi og kreativitet på gulvet.

REP stævnet i Vejle

Verdensholdet tog på et uanmeldt besøg ved DGI REP stævne i Vejle og gymnasterne optrådte for første gang sammen. Det var en fantastisk oplevelse, at gå på gulvet foran et virkelig entusiastisk publikum bestående af omkring 850 unge mennesker.

DGI Juniorstævnet

Verdensholdet overraskede ligeledes 1.250 børn og unge i alderen 13-17 år til DGI Juniorstævnet. Hvor tidligere verdensholdsgymnaster var inviteret til at holde workshop med ungerne. Under hele weekenden var der fokus på fællesskab, motiverende idrætsmiljø og kompetente frivillige. 

Det har været mega sjovt at være med! Og forhåbentlig har det blandt tilskuerne tændt en drøm eller to om en dag at komme på DGI Verdensholdet og få muligheden for at inspirere til bevægelse.

Verdensholdsgymnast