Team Manager for DGI Verdensholdet

Det bliver Anders Laier Højer som kommer til at stå i spidsen, under holdets turné i Danmark og på den efterfølgende turné ud i verden for at sprede budskabet om dansk gymnastik, og en foreningskultur der bevæger verden.

Anders kommer fra et job i Rigspolitiet, og han har derfor erfaring indenfor bl.a. projektstyring og forandringsprocesser, ligesom han som tidligere efterskolelærer kender til arbejdet i og med fællesskaber. Derudover har han stået for gymnastikrejser for bl.a. Vesterholdet, Stevns Elite og Sønderjyllands Repræsentationshold. Han har tidligere dyrket gymnastik og været involveret i bestyrelsesarbejde på gymnastikkens område.

Det er et stort privilegium, at blive tilknyttet DGI Verdensholdet. Fysisk aktivitet og bevægelse skaber unikke oplevelser og fællesskaber på tværs af sprog, alder og kulturer. Sammen med resten af holdet glæder jeg mig til at fremme de værdier som DGI Verdensholdet står for både rundt omkring i de danske haller og ude i verden

Anders Laier Højer

Med en stærk foreningserfaring, glæde ved gymnastik og bevidstheden om det ansvar DGI Verdensholdet har som ambassadører for DGI og Danmark, går han ind i rollen som Team Manager.

Rollen som Team Manager er vigtig for holdet og vi glæder os til samarbejdet med Anders

Mette Holm Rod, General Manager DGI Verdensholdet