2i1 Medlem Open - Ringsted Tennisklub
Vær’ med til et sjovt internt stævne for medlemmer i Ringsted Tennisklub.
Juniorer: Du har mulighed for at tilmelde dig junior stævnet, hvor der spilles efter pulje-pulje format, så alle spillere undervejs bliver matchet med spillere på deres eget niveau. Stævnet er for U12 og U10 spillere. Der er præmier til alle deltagere.
Seniorer: Her spilles 2i1-double (pulje-pulje) format, hvor du undervejs i stævnet bliver matchet med spillere på dit eget niveau. Her kan du tilmelde dig som enkeltperson og får undervejs i stævnet flere forskellige makkere og modstandere. Der er præmier til puljevindere i 2. runde. Stævnet er for alle voksne.
Det er gratis for alle medlemmer i Ringsted Tennisklub at deltage!
Medbring egen ketcher + øvrige tennisudstyr. Husk også drikkedunk, frugt, madpakke eller lignende, så du er fit for fight i alle tre timer.
Om 2i1 double formatet:
- Varighed 3 timer
- Doublestævnet spilles i 1. og en 2. runde.
- Skiftende makkere
- Max 6 deltagere pr. bane
Deltagerne inddeles i 2-5 puljer, af 4-6 spillere pr. pulje. Spillerne tildeles en pulje på tilfældig vis i 1 runde. Ved at spille 1. runde bliver spillerne rangeret efter deres placering i puljerne.
I 2. runde parres spillerne efter bedst placering med lavest placerede. Således bliver alle makkerne mere lige i styrke. Vinderne af hver pulje i 2. runde er vindere af stævnet.
Om junior stævnet:
- Varighed 3 timer
- Stævnet spilles i 1. og en 2. runde i puljer
- Kampene afvikles på tid
- I 2. runde bliver juniorerne matchet med deltagere, der gjorde det ca. lige så godt som dem i 1. runde
- Alle er derved sikret en masse sjove kampe