Opdatering på Bandepakke IV og Våbenpakken

Første del af Bandepakke IV er blevet præsenteret. Foreløbig er der ikke lavet om på reglerne for hverken antal prøveskydninger eller kaliberbegrænsning.

Den del af Bandepakke IV, der har betydning for skytteforeningerne, er endnu ikke klarhed over. SKV forventer dog, at der kommer forslag om, at antal prøveskydninger sættes ned til 3, men det er altså 5 indtil videre. Derimod forventes det ikke, at der indføres kaliberbegrænsninger ved prøveskydninger. Arkivfoto. Foto: Gregers Kirdorf

Kære formand

Læs også: Forslag til ny bandepakke vil påvirke foreningslivet

En lille opdatering på Bandepakke IV og Våbenpakken.

Første del af bandepakken er blevet præsenteret af regeringen. Sigtet med den del er at give politiet øgede muligheder for indgreb over for bandemedlemmer. Den del får dog ingen reel betydning for skytteforeningerne. Den forventes at træde i kraft 01.07.2024.

Den anden del af bandepakken, som vil indeholde regler for skytteforeninger, er der ikke nyt om. Derfor er der ikke lavet om på reglerne om antal prøveskydninger og heller ikke ændring i kaliberbegrænsningen for våben ved prøveskydninger. Vi forventer, at der på et tidspunkt kommer et forslag om, at antal prøveskydninger sættes ned til 3, men det er altså 5 indtil videre. Vi forventer derimod ikke, at der kommer kaliberbegrænsninger.

Regeringen har også lagt initiativer frem som opfølgning på Field’s-sagen, nemlig pakken ”Strammere greb om våben”, også kaldet Våbenpakken. Her kommer der snart ændringer, så politiet uden konkret vurdering kan give afslag på vandelsgodkendelse, hvis ansøgeren er dømt for en alvorlig forbrydelse. Derimod er der intet nyt om, hvorvidt der kommer et krav om lægeattest ved ansøgning. Vi forventer dog, at der snart kommer forhandlinger om det emne. Der vil nok også blive en informationskampagne om, hvordan våben opbevares korrekt i private hjem, men der strammes ikke på opbevaringsreglerne.

Læs også: DGI støtter bandepakken og kræver kortere ventetider hos politiet

Rigspolitiet og Justitsministeriet arbejder på at lave en fritlejde, men det berører ikke de lovlig registrerede våben – som altid kan afleveres hos Politiet, men husk at få en kvittering, som skal uploades i SKV-portalen under fanen ”Afmeldelse”.

Rigtig god påske

Men venlig hilsen SKV