Byg bro til foreningen

Byg bro til foreningen og skab overgange fra kommunale tiltag til foreningslivet. Det skaber øget trivsel hos borgerne og øger sandsynligheden for, at borgere kommer godt videre.

Byg bro til foreningen er en 3 timers workshop, hvor repræsentanter fra foreninger og kommune vil samarbejde om at skabe overgange fra kommunale tiltag til foreningslivet. Er din forening interesseret i at bygge bro mellem kommune og forening, så læs mere her. 

Foreningslivet tilbyder en arena, hvor man i fællesskab med andre kan bevæge sig og få gode oplevelser. Foreningsidræt styrker det sociale netværk, selvstændighed, trivsel, sundhed og jobparathed. Derfor er der et stort potentiale i at hjælpe borgere i kommunale tiltag ud i idrætsfællesskaberne i foreningerne.

På workshoppen arbejder vi med målgruppens barrierer for at dyrke idræt og hvordan jeres kommune kan imødekomme borgerens forbehold. Vi stiller skarpt på borgerens vej fra et kommunalt tiltag til varig idrætsdeltagelse, og sætter fokus på, hvordan både foreningsrepræsentanter og kommunalt fagpersonale bedst støtter borgeren i at blive aktiv.

På en workshop får I

  • Mulighed for at gøre foreningsidræt til en del af jobaktiveringsindsatser, genoptræning og andre kommunale forløb.
  • Viden om, hvordan I hjælper flere borgere ud i foreningslivet.
  • Større kendskab til idrætsaktiviteter i lokalområdet, så I trygt kan sende borgeren afsted.
  • Et styrket samarbejde på tværs af kommunale forvaltningsområder.
  • Et styrket samarbejde med foreningslivet.

Workshoppen er målrettet ledere, konsulenter, fysioterapeuter og andre ansatte i kommunale forvaltningsområder inden for sundhed, kultur/fritid og beskæftigelse samt bestyrelse, instruktører, trænere og frivillige fra foreninger.

Tag fat i din lokale landsdelskonsulent og start en dialog om Byg bro til foreningen-workshop, startskuddet til at få flere borgere ud i foreningslivet!