"Vi har skabt rammer for en rammeløs sport"

Urban Street Zone i Brande er på bare tre år gået fra parkeringsplads-hygge til 1700 medlemmer og status som en hovedpulsåre i gadeidrættens nye liv.

Urban Street Zone har organiseret sig som forening med holdtræning, trænere og frivillige - så nu går Emil (t.h.) på 11 år til blading to gange om ugen. Foto: Palle Skov

2300 kvadratmeter rødstenskæmpe krammer træ og metal i kurver og skarpe linjer i et industrikvarter i Brande. Her ruller 800 par rulleskøjter, løbehjul og enkelte skateboards ugentligt forbi. De er en forening med holdtræning, trænere, medlemmer og årlige camps. Det er ikke bare vildt – det er ikke set før i gadeidrættens historie i Danmark: 

Vi har skabt det, som skating har haft brug for: Nemlig en kikkert for, hvordan vi kan se ind i en anden verden for skating

Rune Lyager, formand

Og hvad ser du så, hvis du lader dén kikkert hvile mod øjenbrynet og stiller skarpt? 

"Med det her setup kan vi hjælpe børn og unge ind i sporten, fordi vi håber, at det, vi gør, kan vise dem sammenhold og fællesskabet ved at gøre noget fedt sammen og udvikle sig med hinanden. Vi er ikke ude på at ødelægge kulturen omkring gadeidræt, vi vil vise dem en vej ind i den," svarer Rune Lyager.

Han er formand, træner og rampe-bygger. Og så var det ham, der for tre år siden demonstrerede et par tricks for sine børn på en parkeringsplads efter tyve års pause. Det trak venner, nabobørn og flere til.

"Da så min kone blev lidt træt af at have børn rendende, som skulle på toilet i tide og utide hjemme i huset, blev mine kammerater Jonas og Thomas og jeg enige om at spørge kommunen efter faciliteter og midler til at bygge ramper," griner Rune Lyager.

Læs hele historien herunder!