"Vi har skabt rammer for en rammeløs sport"

Urban Street Zone i Brande er på bare tre år gået fra parkeringsplads-hygge til 1700 medlemmer og status som en hovedpulsåre i gadeidrættens nye liv.

Urban Street Zone har organiseret sig som forening med holdtræning, trænere og frivillige - så nu går Emil (t.h.) på 11 år til blading to gange om ugen. Foto: Palle Skov

2300 kvadratmeter rødstenskæmpe krammer træ og metal i kurver og skarpe linjer i et industrikvarter i Brande. Her ruller 800 par rulleskøjter, løbehjul og enkelte skateboards ugentligt forbi. De er en forening med holdtræning, trænere, medlemmer og årlige camps. Det er ikke bare vildt – det er ikke set før i gadeidrættens historie i Danmark:

Vi har skabt det, som skating har haft brug for: Nemlig en kikkert for, hvordan vi kan se ind i en anden verden for skating
Rune Lyager, formand

Og hvad ser du så, hvis du lader dén kikkert hvile mod øjenbrynet og stiller skarpt?

"Med det her setup kan vi hjælpe børn og unge ind i sporten, fordi vi håber, at det, vi gør, kan vise dem sammenhold og fællesskabet ved at gøre noget fedt sammen og udvikle sig med hinanden. Vi er ikke ude på at ødelægge kulturen omkring gadeidræt, vi vil vise dem en vej ind i den," svarer Rune Lyager.

Han er formand, træner og rampe-bygger. Og så var det ham, der for tre år siden demonstrerede et par tricks for sine børn på en parkeringsplads efter tyve års pause. Det trak venner, nabobørn og flere til.

"Da så min kone blev lidt træt af at have børn rendende, som skulle på toilet i tide og utide hjemme i huset, blev mine kammerater Jonas og Thomas og jeg enige om at spørge kommunen efter faciliteter og midler til at bygge ramper," griner Rune Lyager.

Læs hele historien herunder!

18. august 2020

Emil på 11 år ruller 2 gange om ugen

Emil Broe Jørgensens mor tror ikke, at han og hans søster havde stået på rulleskøjter, hvis ikke det var fordi, det foregår under så organiserede forhold og med trænere, som sikrer udvikling og sammenhold på holdene. "Børnene får noget selvtillid og lærer at hjælpe hinanden. Det her er bare et sted med masser af fællesskab og opbakning," siger Trine Broe Jørgensen.

Emil 3.jpg

Fra 0 til 1700 medlemmer

I 2017 begyndte de under navnet Urban Street Zone at registrere medlemmer. Og et halvt år efter fandt de en hal på 1000 kvm. i et industrikvarter i udkanten af byen, de kunne leje.

Med trælægter og plader sponsoreret af lokale tømrermestre gik en flok på i dag 7 frivillige i gang med at designe og bygge ramper, og kommunen gik med til at betale 67 procent af hallejen. På et år gik de fra 100 til 300 medlemmer. Så var stedet pludselig for trangt. Heldigvis lå der en hal lige bagved, som de kunne udvide med.

"Så vi gik til kommunen og spurgte, om de ville betale for hal to, men det ville de ikke. Vi driftede det i forvejen fint selv, så vi besluttede selv at leje hallen. Og så steg vi fra 300 til 1700 medlemmer på halvandet år," fortæller formanden.

En medlemsfremgang, som kunne tage pusten fra de fleste nystartede foreninger. Men ikke i Brande. Her er stoltheden over at have skabt et sted for gadeidrætten ikke til at skære sig igennem. For den scene, som Rune Lyager selv manglede, da han som 14-årig var blader og tvunget til at tage til København for at opleve konkurrencer, streetkultur og gode faciliteter, står nu solidt plantet i den jyske muld.

LÆS også: For 1 mio. kroner frivilligt arbejde i Brande

En af dem, som har været med siden de første hop på parkeringspladsen, er Emil Broe Jørgensen på 11 år. Han er glad for, at det efter coronapausen igen er muligt at træne.

"Det bedste herude er, at man hurtigt får venner, fordi vi træner sammen, og så lærer man de andre at kende. Og så er det bare fedt, når de andre jubler, hvis man laver et nice trick," siger han.

Hans mor, Trine Broe Jørgensen, har også sin gang i hallen. Hun er en af de forældre, som er på vagt i hallens åbningstid. Det betyder, at der altid er voksne, som holder øje med børnene, tjekker, at de melder sig ind ved ankomst, og som kan sælge en snack i kiosken. For Trine Broe Jørgensen er der særligt én ting ved kulturen i foreningen, som har gjort indtryk:

"Den måde de hepper på hinanden ved konkurrencer eller på camps – det er helt fantastisk at opleve som forælder. Børnene får noget selvtillid og lærer at hjælpe hinanden. Det her er bare et sted med masser af fællesskab og opbakning," siger hun. Hun mener ikke, hendes datter Sille og sønnen Emil havde skatet, hvis ikke det var fordi, træningen er organiseret, som hun kender det fra traditionelle idrætter.

"De havde ikke stået på rulleskøjter, hvis ikke det var fordi, der er træner på herude. Så havde de nok gået til fodbold, ligesom mange andre," siger Trine Broe Jørgensen.

VIDEO: Hør Rune Lyager fortælle om gadeidrættens nye liv

Som ung savnede Rune Lyager et sted, hvor han kunne dyrke sin interesse for gadeidræt, men idrætten manglede sunde rammer, trænere og nogen at se op til. Det har de skabt i Brande.

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger

"Vi savner anerkendelse, for gadeidræt er ligeså godt som fodbold!"

Vejen fra asfalthygge til forening har ikke været uden bump. For gadeidrætten har traditionelt set været et rodløst, urbant miljø med hængerøv og sjove cigaretter. Men det er også fede skills, træning og stærkt sammenhold. Og den sidste del rimer i høj grad på forening.

"Vi har organiseret os, fordi vi vil have gadeidræt anerkendt som en sport. Det er ikke bare en subkultur, men et sundt alternativ til eksempelvis fodbold. Som forening er vi nu rustet til at gå i dialog med kommunen og idrætsorganisationerne om at give børn og unge et sted at dyrke gadeidrætten, give dem bedre faciliteter og sunde rammer, i stedet for at lade det ske på gaden på egen hånd," siger Rune Lyager.

Derfor er forældre mere end velkomne til at kigge på eller komme til opvisninger og camps. Her ser de, at deres børn er en del af et træningsfællesskab, som er både sundt og udviklende.

"Vi har skabt noget, som ingen andre har skabt før, fordi vi turde tro på, at de to verdener kunne forenes. Vi har skabt rammer i en sport, som er rammeløs," siger Rune Lyager.

Lyt til PODCAST: Journalisterne Jonna Toft og Søren Prehn besøger Urban Street Zone til en snak om, hvordan de frivillige bevarer gejsten i så stort et projekt.

En kæphest på hjul

Det er nærliggende at tænke, at slaget er vundet nu, hvor hallen er fyldt op af træ og børn på hjul. Men arbejdet med at få gadeidræt anerkendt som sport trækker spor langt ind i den politiske verden. For hvorfor skal det være nemmere at få støtte fra kommunens Folkeoplysningsudvalg, hvis man dribler med bold end hvis man skater?

"En rideskole får ca. 3-4000 kroner per medlem af kommunen. Og vi får et sted mellem 40-50 kroner per medlem. Vi er den største forening i kommunen, og vi får ikke en engang en tredjedel af, hvad de andre foreninger får. Det er virkelig en kæphest for mig, for det skal være lige fordelt ligegyldigt sportsgren," siger Rune Lyager.

Anerkendelsen. Det er den, de søger i Brande på vegne af gadeidrætten. Og i en kommune, som ifølge Rune Lyager er en fodboldhøjborg, så ringede han selvfølgelig ned i den lokale fodboldforening for at koordinere træningstider.

Det betyder, at mange af Urban Street Zones medlemmer både går til fodbold og til blading. De to ting kan nemlig sagtens eksistere side om side.

I enhver anerkendt sport er der professionelle. Derfor afholder de også konkurrencer og har medlemmer i Brande, som er på landsholdet. Bredden er det centrale, men der er brug for nogen at se op til.

"Jeg havde en forælder, som spurgte, om hendes søn nogensinde kunne komme til at leve af skating. Han træner 30 timer om ugen og brænder for det. Jeg måtte svare nej – ikke som det er i dag. Men hvis vi alle sammen anerkender det, og du som forælder anerkender hans passion, så er der en vej. Vi kæmper som værested for, at det her har en værdi på lige vilkår, som for ham der vil på landsholdet i fodbold," siger Rune Lyager.

Urban Street Zone er ægte first movers på at organisere og strukturere gadeidrætten i så høj grad, som de gør. Og de ved det godt. Derfor er de også flabede nok til at give den nyopførte skole et tilbud. Trods et byggebudget på adskillige hundred millioner, havde de ikke midler til et streetområde på legepladsen.

"Vi har tilbudt, at hvis skolen stiller et område til rådighed, så skal foreningen nok bygge faciliteterne. For vores børn og unge skal selvfølgelig kunne dyrke deres gadeidræt," siger Rune Lyager.

Så selv i en tid, hvor kram imellem mennesker er et sjældent syn, vedholder den røde murstenskæmpe i Brande sit favntag med træramper og en ny generation af skatere. Og det er ikke bare vildt – det er ikke set før.

Skrevet af journalist Camilla Anja Hansen