UDEskole giver sunde og glade børn

På Tinderhøj Skole i Rødovre Kommune har de stor succes med at rykke nærmiljøet ind i undervisningen og undervisningen ud af klasselokalet.

I 7. klasse arbejdes med eventyrgenren i dansk, hvor eleverne skriver deres egne fortolkninger af H.C. Andersens ’Den Grimme Ælling’, inden de i fællesskab går mod det lokale plejehjem, Dorthe Mariehjemmet, hvor de læser dem op for beboerne og lærer om livet på plejehjemmet ved eget øjesyn.

Tinderhøj Skole er blandt 25 certificerede DGI UDEskoler i Danmark. Udeskole er, når lærere og elever regelmæssigt flytter skolens fag ud i natur, kultur og samfund i skolens nære omgivelser blandt andet gennem samarbejde med lokale idrætsforeninger. Det gør de for at arbejde med læring, bevægelse og fællesskab på andre måder end i den traditionelle klasseundervisning.

Vi er skabt til at bruge kroppen, og børn vil helt naturligt bruge den i uderummet – simpelthen fordi de ikke kan lade være

Charlotte Åsell, projektleder i DGI Storkøbenhavn

Forskning viser nemlig tydeligt, at børn og unge lærer bedst, når kroppen – på den ene eller anden måde – også er i spil i læringssituationen. Samtidig har udeskole dokumenterede positive effekter for elevernes sundhed og trivsel.

Mere bevægelse og høj faglighed

Al forskning om børn og unges bevægelse peger i disse år i retning af meget differentieret bevægelse. Både landsdele og kommuner forsøger med forskellige tiltag at sætte fokus på bevægelse hos børn helt ned i vuggestuealderen, mens folkeskolereformen sætter krav til 45 minutters bevægelse hver dag. Overordnet kan man sige, at det er hverdagens almindelige bevægelsesmønstre, der er gledet ud til fordel for inaktiv transport og stillesiddende fritidsaktiviteter.

Som DGI UDEskole er skolerne med til at sikre, at bevægelse bliver en fast og naturlig del af elevernes hverdag, hvor praktiske konkrete oplevelser i nærmiljøet kobles med faglige aspekter. Frisk luft behøver nemlig ikke kun være forbeholdt frikvarterne. I dag kan elever lære dansk, matematik og historie med røde kinder og med hele kroppen i spil, mens de jagter matematiske formler i skovbunden eller går i samlet flok til det lokale plejehjem eller den lokale idrætsforening.

”Vi ved, at bevægelse er nøglen til menneskers sundhed både fysisk og mentalt. I dag tilbringer børn meget tid i institutioner, og det er derfor afgørende, at vi bringer bevægelse ind i skolehverdagen. Det handler om at frigøre miljøet, turde at komme ud af klasseværelset og udforske det omkringliggende samfund. Det kan være hele dage i skoven eller nogle timer hos en forening. Når undervisningen flyttes udendørs kan man støtte børn og unge langt hen ad vejen med hverdagsbevægelse. Vi er skabt til at bruge kroppen, og børn vil helt naturligt bruge den i uderummet – simpelthen fordi de ikke kan lade være,” fortæller Charlotte Åsell.

Hun er projektleder i DGI Storkøbenhavn, som blandt andet hjælper skolerne til at afdække lokalområdet med henblik på at finde gode samarbejdspartnere og læringsrum, der inviterer til bevægelse og fordybelse. Udeskole skaber rammer for nye måder at lære på ved at indbyde til en undersøgende, problemorienteret og tværfaglig undervisning, som støtter læring gennem alle sanser.

Udeskolens undervisning fokuserer på det konkrete, det kropslige og det sanselige, bruger leg og bevægelse samt inddrager natur og kultur. Som DGI UDEskole får skolen konkrete forslag til, hvordan lærere og pædagoger kan integrere udeskole i undervisningen.

Giver trivsel og god undervisning

Udeskole skal ikke stå alene. I udeskole suppleres den teoretiske undervisning i klasseværelset med elevernes egne oplevelser og undersøgelser udendørs, så inde og ude spiller sammen til en hel læring. Som skoleleder for Tinderhøj Skole, Lars Rye Vadmand, forklarer:

”I skolen er vi ofte bundet af bøgerne. Hvad er det eksempelvis, de skal kunne, når de er færdige med tredje klasse? Der ligger nogle mål, men der står ikke noget om, at eleverne skal have nået at regne to gange firs sider i matematikbogen hvert år. Slet ikke. Men det er, det vi gør. Lad os i stedet komme ud og undersøge og lege med nogle ting. Der er simpelthen så meget matematik, bare man går ud ad døren”.

Når der undervises i udeskole, udfordres lærere og pædagoger til at skabe nye og virkelighedsnære rammer for undervisningen, og det giver mulighed for at udvikle på nuværende og nye undervisningsforløb gennem inddragelse af forskellige læringsrum. Som underviser Pernille Gøttler fra Skolen på Slotsvænget i Fredensborg Kommune forklarer:

”Udeskole har givet mig konkrete ideer til, hvordan jeg kan benytte uderummet i min undervisning. Særligt godt er mulighederne for at differentiere undervisning, hvor elevernes forskellige behov og niveauer bliver imødekommet”.

Udeskolen kan således understøtte kravet om undervisningsdifferentiering og fokusering på den enkelte elevs læring. Gennem variation af undervisningsformer og undervisningssteder kan læreren støtte flest mulig elevers måder at lære på. Selvom klassen har de samme læringsmål, er der muligheder for at opfylde disse på forskellige måder.

I skolen er vi ofte bundet af bøgerne, men der er simpelthen så meget matematik, bare man går ud ad døren”.

Lars Rye Vadmand, skoleleder for Tinderhøj Skole

Samtidig viser de praktiske erfaringer med udeskole, at elevernes medejerskab af læringsprocessen øges gennem samarbejde, improvisation og naturlig nysgerrighed. Ann-Louise Drægert fra Tinderhøj Skole er uddannet DGI UDEskole-tovholder, og hun er ikke i tvivl om, at udeskole motiverer elevernes faglige og sociale læring. Når uderummet inddrages som del af undervisningsrummet, er eleverne sammen i nye konstellationer – og de ser hinanden i nye situationer. Mange af dem, som har svært ved at sidde stille i klasselokalet, får måske sejre ude, fordi deres kompetencer kommer i spil, mens andre elever oplever andre udfordringer.

Hele skolen skal inddrages

Udeskole kan være en dag om ugen eller integreret i den enkelte undervisningstime.

Uanset hvilken organisatorisk rammesætning skolen vælger, er det afgørende med opbakning og prioritering af ressourcer fra ledelsen for at sikre, at udeskole bliver fast praksis på skolen. Som skoleleder Kirsten Fisker Mose fra Tårs Skole i Hjørring Kommune fortæller:

”Det er centralt for implementeringen af udeskole, at vi som ledelse har et ejerskab og en motivation for projektet. Vi er deltagende i arbejdet med udeskolen og er medskaber af den gode fortælling om aktiviteterne, men det er medarbejderne, der skal tegne projektet. Ledelsen sætter rammen, medarbejderne udfylder med indhold.”

Et godt redskab er blandt andet at gøre udeskole synlig i årsplaner og elevplaner samt sikre videndeling på tværs, hvor lærere og pædagoger kan dele gode aktiviteter og succeser med hinanden.

-Artiklen blev første gang bragt i Plenum, skolelederforeningens magasin.