Seniorgymnasten: Jeg vil gerne holde mig i gang

Der er fokus på balance, koordination, styrke og udholdenhed, når en flok seniorer mødes hver tirsdag formiddag. De mødes for at dyrke gymnastik med store træningsbolde.

“Jeg kan ikke hoppe og danse i en gymnastiksal længere. Det er det her, jeg kan nu, og jeg nyder at komme til træning,” siger Karin Boier Sørensen Foto: Gitte Stounberg

Det meste af træningen foregår på de store træningsbolde. De fleste er faste deltagere på holdet og kommer igen hver eneste uge for at udfordre hele kroppen med forskellige øvelser i et roligt tempo. De træner både styrke, balance, koordination og udholdenhed.

“Det er vigtigt at passe på sin krop. Det kan man jo gøre ved at dyrke noget, og det bedste er, når man dyrker noget, man er glad for. Udover god træning, så har vi også en dygtig instruktør her på holdet,” siger Karin Boier Sørensen og forklarer, at instruktøren er fysioterapeut.

“En dygtig instruktør kan udfordre dig, så du lige laver lidt mere. Det er den dygtige instruktør, der får dig de sidste fem meter,” siger Karin Boier Sørensen.

Tøsetur til byen

Hver tirsdag formiddag fylder Karin Boier Sørensen bilen, og så kører hun og to veninder fra Solbjerg lidt syd for Aarhus og ind til byen for at deltage på deres faste gymnastikhold i DGI Huset.

“Det er luksus at kunne køre herind. Når vi er færdige, er vi blevet trænet over hele kroppen. Lige fra hjernen til storetåen. Og når man nu er kommet ind til byen, så kan det være, at man også lige ordner et lille ærinde,” siger Karin Boier Sørensen og fortsætter:

 “Det vi får her, tror jeg altså ikke, vi får alle steder.”

Fællesskabet motiverer

Fællesskabet på holdet og det at holde sig i gang er det, der motiverer Karin Boier Sørensen til at blive ved med at dyrke gymnastik. Derudover er der plads til leg, til at drible og til at drille hinanden med boldene.

“Vi har det hele her på holdet. Selvom folk kommer alle steder fra, og det er et klippekortshold, så har vi også et virkelig godt fællesskab,” siger Karin Boier Sørensen. 

Hun har været fast deltager på holdet i syv år. Sidste efterår fik hun to nye hofter. Det betød, at hun tog tre måneders pause fra sit faste hold, men så måtte hun også i gang igen.

“Jeg kan ikke hoppe og danse i en gymnastiksal længere. Det er det her, jeg kan nu, og jeg nyder at komme til den her træning.”