Projekt bygger bro mellem unge, idræt og foreningsliv

Mange ting kan vi prale af i foreningslivet, men et godt tag i teenagere og unge er ikke en af dem. Manglende tid i en presset livsfase er én af årsagerne. Dyre kontingenter og medlemsskaber der gælder langt ud i fremtiden til noget, de unge ikke ved, om de har tid eller overskud til at få brugt er en anden. Krav om mødepligt og elitære træningsmiljøer er en tredje.

Læs også: Undersøgelse: Gymnasielever vil gerne spille badminton

Alt sammen er det blot nogle af forklaringerne på den komplekse problemstilling, at idrætsforeninger over en bred kam bløder medlemmer i den unge aldersgruppe.

Men den negative tendens er hverken med idrætsforeningernes eller de unges gode vilje. Et projekt i DGI Østjylland, Projekt Tribe, forsøger nu at finde vej og bygge bro mellem unge og idræt ved at skabe elevdrevne idrætstilbud på gymnasier. Med andre ord: når de unge ikke kommer til idrætten, må idrætten komme til de unge.

Lad idrætten komme til de unge

Tre århusianske gymnasier er pilotskoler for det, der skal ende ud i et koncept, som kan bredes ud til alle gymnasiale uddannelser. Konceptets form er ikke fundet endnu, men projektet har været i gang i otte måneder og i den periode er der allerede blevet gjort mange erfaringer.

”Ved at placere idrætstilbuddet ude på skolerne og bruge skolens faciliteter, som i mange tilfælde i forvejen er reserveret til eleverne, får eleverne et nemt og lettilgængeligt aktivitetstilbud, de kan gå direkte til, når skoledagen er slut,” siger juniorprojektleder i Tribe Anna Nygaard Jepsen.

Hensigten er ikke at erstatte eller konkurrere med eksisterende idrætsforeninger, men at skabe et tilbud til en målgruppe, der i vid udstrækning vælger idræt fra.

Omdrejningspunktet for aktiviteterne er fællesskab, glæde og bevægelse. Det handler ikke om at være god. Alle skal føle sig velkommen og kunne deltage uanset niveau. Et sådant tilbud er noget, de unge mangler, fortæller juniorprojektleder Anna Nygaard Jepsen.

”Mange unge giver udtryk for, at der mangler et sted, hvor man kan hygge sig og være sammen efter skole, hvor det ikke nødvendigvis handler om, at man skal være helt vildt god til noget, men hvor man bare kan hygge sig på tværs af årgange og klasser,” siger Anna Nygaard Jepsen.

Unge vil gerne lave aktiviteter for andre unge

For at sikre, at det nye initiativ er i trit med elevernes ønsker og behov, er det på hver pilotskole blevet indledt med et spørgeskema. Her har eleverne kunnet krydse af, hvilke idrætter de er interesseret i, og om de kunne være interesseret i at være med i de elevudvalg, som skal stå for at arrangere aktiviteterne.

I spørgeskemaundersøgelsen har projektet og skolerne fået både overraskende og vigtige svar. For eksempel, at der ikke mangler frivillige, der vil være med i arrangørudvalget.

”Vi har oplevet, at de unge rigtig gerne vil være med til at lave noget for de andre unge på gymnasiet, fordi det er noget, de synes, der mangler. Det har ikke været svært at få unge til at melde sig. Interessen og lysten er der. Den fornemmelse har vi haft på alle tre pilotgymnasier,” fortæller Anna Nygaard Jepsen.

Fællesskaber frem for foreninger

Derimod har det vist sig svært at danne idrætsforeninger på skolerne, hvilket oprindeligt var intentionen i projektet.

”Udgangspunktet var, at der skulle dannes en forening på hver enkelt skole, men det har været en af de helt store udfordringer. Vores oprindelige formål var at få flere foreninger og give de unge mulighed for at få kendskab til foreningslivet. Men det har vist sig at være svært,” fortæller Anna Nygaard Jepsen.

Læs også: Der er stort frivilligheds-potentiale blandt unge

”Den formelle foreningstanke forbinder de med fritiden og det passer ikke i den kontekst, de befinder sig i på gymnasiet. Derfor laver vi idrætsfællesskaber i stedet for. Der er rigtig mange foreningstanker i det, men man tager en masse ord ud af ligningen. Men det er de samme processer og opgaver, der ligger i det udvalg af elever, som arbejder med det,” uddyber hun.

Foreningstanken er der, men det bliver ikke traditionelle foreninger, vi danner

Anna Nygaard Jepsen, juniorprojektleder

At arbejdsopgaverne er de samme som i en traditionel forening betyder, at det på sigt kan komme foreningslivet til gode.

”De får kendskab til de opgaver og processer, der ligger i foreningsarbejde og har dermed måske større tilbøjelighed til efterfølgende at gå ud og tage del i foreningslivet efter gymnasietiden.”

Alle SKAL kunne være med

Kontingentbetalingen er en af de hurdler, som afholder mange unge fra at være medlem af en idrætsforening. På de pilotgymnasier er det derfor gratis at deltage i idrætstilbuddene, og der er ingen bindende tilmelding. Fleksibiliteten og valgfriheden ser ud til at være en vigtig faktor.

En andet vigtigt aspekt er niveauet for selve idrætsaktiviteten.

”Et af de allervigtigste aspekter, når vi spørger de unge, er, at man ikke behøver være god. Det er bærende og afgørende for lysten til at deltage, at det skal være et hyggetilbud, der styrker fællesskabet. Derfor skal alle kunne være med. På gymnasierne er der allerede idrætstilbud for de gode, der træner op til at møde andre gymnasier,” siger Anna Nygaard Jepsen.

Faktisk har det vist sig som en udfordring at kommunikere, at der vitterligt er plads til alle og alle kan komme uanset hvilket niveau de er på.

Skal din skole være med? 

På de tre pilotskoler i Århus, Viby Amtsgymnasium, Skanderborg Gymnasium og Århus Katedralskole, er der blevet etableret elevudvalg, og der er godt gang i idrætsaktiviteterne. På Skanderborg Gymnasium veksler de hver måned mellem idrætterne for at skabe variation og trække nye med. Den første måned spiller de for eksempel badminton. Derefter står den på volleyball i en måned, floorball og så videre alt efter, hvad eleverne har udvist interesse for. Aktiviteterne bliver kommunikeret ud via Facebook, morgensamlinger og mund til mund.

I gennemsnit er der på de tre gymnasier mellem 20 og 30 deltagere til de ugentlige idrætstilbud. Til en start er det udmærket. Det gælder om at få hul igennem, så eleverne trækker hinanden med.

Projekt Tribe, som står for trivsel og bevægelse, løber indtil 2023. Næste skridt er at forankre det, de har startet op på Århus Katedralskole, Viby Amtsgymnasium og Skanderborg Gymnasium. Næste delmål er at udbrede konceptet til yderligere seks skoler i Østjylland. Projektet skal som tidligere nævnt munde ud i et koncept, der kan udbredes til alle gymnasiale uddannelser i Danmark.

Er du blevet inspireret, behøver du ikke vente? Tag kontakt til din lokale konsulent i DGI.