Mænds sundhed er et samfundsproblem

Vi kan spare det offentlige millioner, hvis vi tager ansvar for den danske mands sundhed, siger Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed.

I en tid, hvor forskellene mellem kønnene på mange områder bliver færre, vokser forskellen på sundheden.

Den danske mand lever i gennemsnit fire år kortere end kvinden. Han bliver oftere alvorligt syg og når han bliver det, er dødeligheden markant højere end hos en kvinde. Det er et problem, som ikke kun påvirker mændene, siger Svend Aage Madsen, som er forskningsleder ved Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed:

"Der er i høj grad tale om et samfundsproblem. I Danmark er der fire års forskel på kvinder og mænds levealder. I Island er det to år. Så det er ikke et vilkår, at mænd lever kortere og bliver oftere syge. Vi kan ændre på det og der er gode grunde til at gøre en indsats," siger Svend Aage Madsen.

Mænd koster 20 % mere i 65-års alderen i sundhedsudgifter. Hvis vi kunne reducere sundhedsudgifterne, ville det virkelig gøre en forskel

Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed

Nære relationer beskytter os

Årsagerne til problemet er ifølge ham todelt: For det første er mænd dårligere til at forebygge sygdom ved at have en sund sjæl i et sundt legeme, blandt andet ved at spise sundt og dyrke motion. For det andet er mænd dårligere til at komme tidligt nok til lægen, huske at tage medicin og have en god dialog med lægen.

Undersøgelser viser desuden, at mænd, der lever i et parforhold, lever syv år længere end mænd, der lever alene. Og derfor er det et problem, at op imod 25 procent af de danske mænd ikke får børn og samme procentsats ikke lever med en partner.

"Den største beskyttende kraft mod at blive ramt af sygdom er at have nære relationer og den største sårbarhedsfaktor for, at man bliver syg eller at en sygdom udvikler sig, er at være ensom. Og selv for dem, som har en partner, ser vi, at kvinden er mandens eneste nære relation. Derfor snakker vi om mandefællesskaber som et middel mod den ulige sundhed."

Svend Aage Madsen forklarer, at kvinder generelt er bedre til at opsøge og selv skabe relationer og fællesskaber.

"Kvinder tager initiativ til at mødes og så snakker de i fem timer. Forudsætningen for at gøre noget ved, hvordan man har det, er at sætte ord på. Mænd sætter ikke ord på det i samme grad som kvinder. De siger derimod: Hvad skal vi lave?"

Og netop her kommer idrætsforeningen eller modelflyverklubben ind i billedet. For mænd trives med at mødes om en aktivitet – og så kan gode, nødvendige snakke opstå.  

"Det der med at finde et tilbud, som passer til manden, som ikke har spillet fodbold, siden han var 13, er svært. Det er ikke one size fits all. Vores erfaringer med projekt Mænds Mødesteder viser, at det er vigtigt, man ikke siger: Nu skal du komme her for at blive sund eller for at undgå ensomhed. Nej, trækplasteret skal være fællesskab og ønsket om at lave noget sjovt sammen. Og så skal der være en omsorgsting omkring holdet, følelsen af, at der nogen, der siger: Hov, du er holdt op med at komme, hvordan går du og har det?"

Et sundhedsvæsen i utakt

For 100 år siden var kvinden økonomisk afhængig af at blive gift. Det er hun ikke i dag.

"Nu viser det sig, at når den økonomiske afhængighed er afviklet, ser vi den emotionelle afhængighed – og her er det mændene, der er afhængige af deres partner. Løsningen på det hedder fællesskaber."

I Mænds Mødesteder har de gode erfaringer med vandreture, cykelture og friluftsoplevelser. Der bliver skabt et fælles tredje, som de mødes om. 

"I mange år har man sagt, at nu må mændene også tage sig sammen og dyrke noget motion og komme til lægen. Men sådan kan man ikke sige det. Vores sundhedsvæsen passer ikke til mænd. Eller det passer i hvert fald bedre til kvinder. Så manden får ikke det samme for hans skattekroner, som kvinden gør," siger Svend Aage Madsen.