Kedelig placering i EU: Danske børn og unge blandt dem, der bevæger sig mindst

Danske børn og unge er blandt bundskraberne i Europa, når det handler om fysisk bevægelse. DGI og tre andre organisationer sender derfor en opfordring til Christiansborg: Der skal mere bevægelse – ikke mindre – i den danske folkeskole.

Bevægelse i skolen løfter elevernes aktivitetsniveau og har en positiv effekt på trivsel og evne til læring. Arkivfoto.

Danske børn skraber bunden, når det handler om at bevæge sig.

Det er den kedelige virkelighed for danske børn og unge, når de sammenlignes med jævnaldrende i de øvrige europæiske lande: Danske børn og unge bevæger sig alt for lidt.

Det viser tal fra den nyeste OECD-rapport ”Health At A Glance” 2021. Og OECD’s og EU’s rapporter for de seneste 10 år viser desværre, at det ikke er et øjebliksbillede. Tvært imod tyder tallene på, at Danmark er vokset fast på en placering tæt på bunden.

Konferencen "Ny start for bevægelse i Folkeskolen - hvordan?"

Det er organisationerne DGI, DIF, Dansk Skoleidræt og Diabetesforeningen, der står bag konferencen ”Ny start for bevægelse i Folkeskolen – hvordan?”

Alliancen Børnevægt i balance er medarrangør.

Konferencen finder sted 23. august 2022 kl. 9-12 på Christiansborg.

Bevægelse i skolen er vigtigt 

Derfor sender fire organisationer nu en kraftig opfordring til politikerne på Christiansborg: Pas på, at bevægelse ikke forsvinder helt ud af skolen i opgøret med Folkeskolereformen.

- Bevægelse i skolen er vigtigt. Det fremmer elevernes bevægelsesglæde og løfter deres aktivitetsniveau, og det har ligeledes en positiv effekt på deres generelle trivsel og evne til læring. Bevægelse bliver af alle skolens parter set som en måde at gøre undervisningen kreativ og varieret. Derfor er det et område, vi skal vi værne om, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Det er organisationerne DGI, DIF, Dansk Skoleidræt og Diabetesforeningen, der sender opfordringen afsted mod Christiansborg og sætter problemet på dagsordenen med konferencen ”Ny start for bevægelse i Folkeskolen – hvordan?”. Det gør de sammen med alliancen Børnevægt i balance, der arbejder for at fremme sund vægt og trivsel blandt børn.

En gevinst for samfundet

Politikere, embedsmænd, forskere og organisationer vil til konferencen diskutere, hvordan vi sikrer, at bevægelse og idræt ikke forsvinder ud af folkeskolen, når valgkamp og opgør med folkeskolereform sætter i gang.

- Diabetes er en stille sundhedskatastrofe: I 2030 vil 420.000 danskere have type 2 diabetes. Derfor kæmper vi for at sætte både politikere og børn i bevægelse. Det er en gevinst for samfundet – men vigtigst af alt giver det en god start på gode lange sunde liv. Derfor sender vi også en opfordring i dag til partierne bag folkeskolereformen om ikke at smide bevægelse ud af Folkeskolen, siger Claus Richter, direktør for Diabetesforeningen.

DGI: Forældre bakker op om mere bevægelse

Den seneste skolereform indeholder et krav om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen hver dag – men reelt er det aldrig blevet til virkelighed. Nu varsler flere partier et opgør med bevægelseskravet, og derfor er det vigtigt ikke at skubbe bevægelse ud af skolen, men beholde det som integreret del af skolen.

”Eleverne efterlyser mere bevægelse i skoletiden, og en undersøgelse som Norstat gennemførte for DGI i foråret viste, at det bakker forældrene op om. Vi skal holde fast i bevægelse i dagligdagen for alle elever, og vi ser et stort potentiale i mere samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger,” siger Mogens Kirkeby, medlem af DGI’s hovedbestyrelse.

Læs også: Børneforældre: En varieret skoledag er vigtig

"Bevægelse er meget vigtig for børns fysiske og mentale trivsel. Derfor er det afgørende, at børnene får bevæget sig i folkeskolen, hvor de tilbringer så mange af deres vågne timer. Vi, vores forbund og rigtig mange af vores foreninger er klar til at hjælpe, men det er også vigtigt, at partierne på Christiansborg sætter bevægelsen på dagsordenen, siger Hans Natorp, formand for DIF.